Eventyrtræk

Det magiske univers og de klare modsætninger er typiske eventyrtræk

”Nattergalen” er et kunsteventyr. Det betyder, at ”Nattergalen” har nogle træk til fælles med det typiske folkeeventyr, men også at det adskiller sig fra folkeeventyret på mange punkter. Vi forklarer her, hvilke træk i ”Nattergalen”, der generelt set passer med eventyrets typiske kendetegn. Derefter forklarer vi, hvad der mere specifikt gør ”Nattergalen” til et kunsteventyr.

For det første foregår ”Nattergalen” i et magisk univers, hvor der ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved, at nattergalen kan tale. Det er helt typisk for eventyrgenren. Nattergalen taler både med den fattige kokkepige, da hun skal hente den i skoven, og den har flere samtaler med kejseren. Blandt andet svarer nattergalen kejseren på følgende måde, da han vil belønne nattergalen med sin guldtøffel for dens sang:

Jeg har seet Taarer i Øinene paa Keiseren, det er mig den rigeste Skat! en Keisers Taarer har en forunderlig Magt! Gud veed, jeg er nok belønnet!

Her taler nattergalen fuldkommen ligesom et menneske. Der er ingen, der synes, det er underligt. Det træk ved teksten viser os, at de magiske eller overnaturlige egenskaber opfattes som naturlige.

For det andet er der symboler i ”Nattergalen”. Faktisk er nattergalen selv et symbol på den ægte og uspolerede kunst. Det kan du se uddybet i afsnittet Sprog og symboler. Der bliver ofte brugt symboler i eventyr. Symboler kan typisk være en nøgle til at forstå en tekst og dens budskab. Desuden giver symboler ofte handlingen en eventyrlig karakter, da de ikke kun skal forstås bogstaveligt, men helt tydeligt også har en større og mere universel betydning. For det tredje er der flere modsætninger i ”Nattergalen”. Der er fx en modsætning mellem den fattige kokkepige og den fattige fisker på den ene side og de privilegerede beboere på slottet som fx Cavaleren og Spillemesteren på den anden side.

Der er også et mere overordnet modsætningsforhold mellem den udendørs natur og det indendørs miljø på slottet. Der er ofte modsætninger i et eventyr. Modsætninger hjælper typisk med at vise læseren, hvem der er ’de gode’ og ’de onde’, og derfor hvem vi skal holde med og have sympati for, og hvem vi skal være på vagt over for.

For det fjerde lever ”Nattergalen” én gang op til 3-talsreglen, som kendes fra rigtig mange eventyr. Det sker, da den fattige kokkepige skal vise hoffet ud til Nattergalen:

Og saa droge d...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind