Sprog

Komedien rummer to sociolekter

I Erasmus Montanus ser vi to forskellige typer sociolekter. Der er bøndernes sprog og det akademiske sprog.

Bondesproget i Bjerget

Beboerne i Bjerget taler bondesproget. Replikkerne er som regel ret korte. Bønderne bruger ikke latinske ord eller komplekse, lange sætninger. De taler om helt konkrete emner og bruger konkrete sammenligninger som fx Jesper Ridefogeds konstatering, at “... jorden synes jo ganske flak.” (3. akt, 2. scene).

De har dog en række almindelige høflighedsfraser og udtryk, som bliver brugt ret ofte. Det gælder fraser som “ min hjerte mand”, “hr. søn”, “min tro” og “min mare”. Når de bliver gentaget ofte, har det den virkning, at sproget kommer til at fremstå klichefyldt og simpelt.

Nogle af ordene udtales også med sjællandsk dialekt, hvilket Holberg markerer ved at stave dem, som de skal udtales. Fx skriver han flere steder “monsør”, som er dialektformen af det franske ord for hr., “monsieur”. Det mest fremtrædende eksempel er dog ordet flad, som i komedien skrives “flak”, når det bruges om Jorden.

Det akademiske sprog

Det akademiske sprog i komedien tales primært af Montanus. Det er kendetegnet ved brugen af latinske og franske ord og udtryk. Sætningerne er komplekse, og der er en stor brug af både abstrakte begreber og metasprog.

Vi kan tydeligt se forskellen på de to typer sprog, da Montanus fortæller sin mor om en diskussion med en fremmed studerende tilrejst fra København:

Montanus: Nej, det var en fremmed person som rejser herfra i dag. Jeg kender ham nok skønt jeg ingen omgængelse har haft med ham i København. Jeg kan ærgre mig ihjel over de folk som bilder sig ind at have opslugt al visdom og dog er idioter. Jeg skal sige morlille hvori det består. Knægten har været et par gange ordinarius opponens; deri består alle hans merita.   Men hvorledes forrettede han sine partes?   Misere et hæsitanter absque methodo. Da præses engang distingverede inter rem et modum rei, spurgte han: “Quid hoc est?” Slyngel, det skulle du have lært antequam in arenam descendis. “Quid hoc est?” Quæ bruta! En karl der ignorerer distinctiones cardinales og vil disputere publice.

Nille: Ej, hr. søn skal ikke lægge sådant på hjertet. Jeg kan høre af det I fortæller, at ...