Jeppe Berg

Jeppe Berg er fæstebonde

På komediens tid var næsten al jord ejet af godsejerne, så bønderne måtte ud over deres skatter til kongen betale for at leje deres landbrugsjord. Lejen blev kaldt for landgilde. Bønderne var fæstebønder, hvilket betød, at de ikke havde mulighed for at flytte andre steder hen.

Montanus’ forældre, Jeppe og Nille, er også fæstebønder, da de betaler “landgilde”, det vil sige jordleje, til den lokale godsejer. Der betyder imidlertid ikke, at de er fattige. De har nemlig kunnet opbygge en lille formue ved hårdt arbejde. Det har sat dem i stand til at sende Rasmus på universitetet.

Jeppe ønsker, at Montanus bliver præst i Bjerget

I stykkets første scene har Jeppe fået et brev på latin fra sin søn. Hans tanker om brevet gengives i en monolog. Selvom han ikke forstår brevet, så får han tårer i øjnene ved tanken om, at hans søn har taget en høj uddannelse. Vi kan læse det som udtryk for en stolthed over sønnen.

Jeppe siger i monologen, at hans højeste ønske er at høre sønnen prædike i landsbyens kirke og altså varetage dens præsteembede. Det fortæller os, at Jeppe ser præstegerningen som noget fint og ophøjet. Der...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind