Jacob Berg

Jacob er nødvendig for familiens gård

Jacob er Montanus’ yngre bror, som hjælper til på familiens gård. Selvom han har et kvikt hoved, har forældrene ikke givet ham mulighed for at uddanne sig ligesom broderen. 

Nille vil gerne have, at Jacob kunne studere. Men Jeppe afslår det, fordi de har brug for hans arbejdskraft på gården. Det ligger også i kortene, at han en dag skal overtage den. Jacob er selv klar over sin betydning, hvilket vi ser af samtalen med Montanus i anden akt:

Montanus: Jeg ville ønske at du var 6 a 7 år yngre, så skulle jeg sætte dig i latinskole at du også kunne blive student.

Jacob: Nej, det var ikke godt.

Montanus: Hvi så?

Jacob: Jo, så ville vore forældre komme rent til at betle.

Montanus: Hør hvilke ord der kan ligge i den knægt!

Jacob: Ja, jeg er fuld af indfald. Havde jeg studeret, var jeg blevet en fandens skælm.

(2. akt, 2. scene)

Jacob ved godt selv, at han ville have talent for at studere, men samtidigt er han helt klar over, at forældrene ikke ville kunne klare at betale for, at begge deres børn fik uddannelse. Derfor tager han også sin funktion på gården alvorligt og er optaget af dens drift. Jacob ved også, at Montanus’ uddannelse har kostet forældrene penge, og broderens opførsel får ham flere steder til at sætte spørgsmålstegn ved, om det var pengene værd.

Montanus ser ned på sin bror

Da Montanus kommer hjem til Bjerget, opfører han sig meget arrogant over for Jacob. Han kræver på baggrund af sin universitetsuddannelse, at Jacob kalder ham Monsieur Montanus. Montanus forbyder også, at en “bondedreng” som Jacob siger "du" til ham eller kalder ham for "bror". Da Jacob glemmer det, kaster Montanus sin tunge bog efter ham. Jacob får altså tæv med et symbol på lærdommen i form af den tunge bog.

Da konflikten mellem Montanus og Jeronimus for alvor er blusset op, forsøg...