Løjtnanten

Løjtnanten er en ven af Jeronimus’ familie, men handler på eget initiativ

Løjtnanten kommer ind i stykket på et sent tidspunkt og har ikke været med i handlingen før. Men han kender Jeronimus’ familie; det kan vi se, da Jeronimus taler med ham om Montanus: “Ak, min kære hr. løjtnant, I har altid været en ven af vort hus.” Jeronimus kalder ham både “kære hr.” og “ven af vort hus”, hvilket er tiltaleformer for venner af familien.

Men løjtnanten er ikke blevet tilkaldt af familierne eller andre i byen. Han har hørt om konflikten og besluttet sig for at hjælpe til:

Hør, min kære monsieur Jeronimus! Hvad jeg har gjort, er kun for hans eget bedste. Jeg ved at han er forlovet med jeres datter, og har derfor alene for at tjene jeres hus bragt ham i den tilstand og trakteret ham med sådan hårdhed at han kunne komme til sine synders bekendelse. (5. akt, 5. scene)

Løjtnanten har altså på egen hånd taget beslutningen om at opsætte intrigen mod Montanus, fordi han vil hjælpe både Montanus selv og Jeronimus’ familie. Løjtnanten handler altså ud fra et uselvisk motiv. Han ønsker blot at hjælpe med at løse konflikten.

Det uselviske kommer i øvrigt også frem, da Jeronimus senere tilbyder løjtnanten en stor sum penge for at købe Montanus fri. Løjtnanten vil ikke have pengene selv, men beder om at de bliver doneret til...