Budskab og morale

Ludvig Holbergs Erasmus Montanus har et klart budskab til sin samtids teaterpublikum. Man skal bruge sin sunde fornuft. Holberg ville både fornøje og gavne sit publikum, så fortællingen om bondesønnen, der vender hjem som akademisk snob, har både et komisk og et opdragende sigte. Dermed kan vi også se budskabet som en morale, altså en form for leveregel, som er rettet mod publikum.

Det komiske består i, at Holberg gør grin med sin samtids akademikere. De fremstilles gennem Montanus-figuren som verdensfjerne, arrogante og grundlæggende unyttige for samfundet. I komedien er Montanus “en klog mand på himlen, men en nar på jorden.” (1. akt, 6. scene). Han har en akademisk lærdom, men formår ikke at bruge den fornuftigt. Det betyder ikke, at Holberg mener, at lærdom - altså uddannelse - er dårligt. Det ser vi tydeligt, da løjtnanten belærer Montanus:  

Men I gør filosofi til fægtekunst og holder den for philosophus der ved subtile distinktioner kan forvende sandhed og rede sig ud af alle meninger. Ved sådant gør I jer forhadt af folk og bringer lærdom i foragt såsom man bilder sig ind at sådanne underlige lader er studeringers rette frugt.” (5. akt, 5. scene)  

Her er det vær...