Lærdom og fornuft

Oplysningstiden sætter fornuften meget højt. Den grundlæggende idé er, at mennesket gennem sin fornuft kan forbedre sin egen og samfundets situation. Vi skal ikke hænge fast i gamle traditioner og sandheder, men tænke over tingenes tilstand, så vi kan skabe noget nyt og bedre. 

I Erasmus Montanus udfolder Ludvig Holberg oplysningens idé om fornuften på sin egen måde. For Holberg hænger fornuft sammen med en evne til at indrette sig godt i tilværelsen, så fornuften er altså knyttet til det praktiske og konkrete liv.

Den akademiske lærdom, som Erasmus bringer med sig til Bjerget, giver Holberg knap så meget for. I den akademiske lærdom er fornuften ikke knyttet til praktiske og anvendelige formål, men til teoretiske og abstrakte spekulationer. Vi kan altså tale om, at komedien tematiserer en modsætning mellem lærdom og fornuft.  

Allerede fra komediens begyndelse står det klart, at Montanus nok har lærdom, men han mangler fornuft. Vi ser det på brevet til forældrene. Montanus har skrevet brevet på latin, selvom han udmærket ved, at forældrene ikke kan forstå det. Montanus’ latinske gloser er også gennem komedien årsag til rigtigt mange misforståelser. Det bidrager på den ene side til komikken,...