Litterær periode

Oplysningstiden

Holbergs komedie Erasmus Montanus fra 1723 er en del af den litterære periode, som kaldes for oplysningstiden. Idealet for oplysningstiden var det rationelle og oplyste menneske. Man havde en tro på, at mennesker gennem viden og fornuft kunne udfordre traditionelle og tilbagestående måder at tænke på og derigennem skabe en bedre verden.

Hvis man skulle have en oplyst befolkning, skulle den have adgang til viden. Derfor var oplysningstiden i meget af Europa kendetegnet ved ændringer i skolerne og forandringer på universiteterne, hvor man forsøgte at modernisere indholdet. Det gik noget langsommere i Danmark-Norge, hvor universitetet hovedsageligt var en præsteskole. Derfor kom inspirationen til oplysningstiden i høj grad fra udlandet.

I Erasmus Montanus ligger en klar kritik af samtidens universitet. Holberg gjorde selv karriere på Københavns Universitet, hvor han blandt andet blev rektor. Men det er tydeligt, at han kritiserer indholdet på uddannelserne, når han gennem Montanus fremstiller deres indhold som verdensfjernt og ligegyldigt. Holbergs idé om den gode uddannelse lå tættere på de studier i ”naturens ret og moralske sager” (5. akt, 2. scene), som komediens løjtnant har haft.

Natturretsdiskussionen

”Moralske sager” er et andet udtryk for etik, mens ”naturens ret” handler om at bruge fornuften til at finde frem til menneskets grundlæggende rettigheder og dermed også en retfærdig måde at indrette samfundet på. Emnerne har det til fælles, at de er baseret på rationelle overvejelser, som har til mål at forbedre vilkårene for mennesket og samfundet.

Den centrale idé er, at der må være nogle grundlæggende rettigheder, som mennesket har, i kraft af at det er et menneske. Disse rettigheder kan være givet af Gud, men de...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind