Fortolkning, budskab og tema

Fortolkning

“Sildig Opvaagnen” er en kompleks novelle. Det skyldes, at den på et overordnet niveau handler om de mange nuancer og uklarheder, der er knyttet til menneskets følelsesliv. Det ser vi konkret i portrættet af fortælleren Wilhelm, der har sat sig for at fortælle Dr. L*s tragiske historie, men som viser sig ikke engang at have ordentligt kendskab til sin egen historie.

Det skyldes de komplicerede følelser, han har for Dr. L*s kone og senere enke, Elise. Han er som ung blevet forelsket i hende, men hun var allerede da forlovet med L*, som Wilhelm derfor også bliver jaloux på. Siden er Elise blevet gift med Dr. L*, som Wilhelm slutter fred og bliver gode venner med. Da Elise indleder en affære med den tredje mand i vennekredsen, Frans H*, siger Wilhelm dog ikke noget om det til Dr. L*, selvom han kender til affæren fra starten.

Vi kan fortolke novellen ved at forsøge at svare på, hvorfor Wilhelm aktivt forsøger at fortrænge, hvad han ved om Elise og Frans. Det kan skyldes, at Elise repræsenterer en stærk lidenskab, som Wilhelm har opgivet at udleve. Det er en lidenskab, som han nu helst slet ikke vil blive mindet om, fordi den netop gælder Elise, som han stadig i det skjulte er forelsket i. Følelserne er så skjulte, at han ikke engang selv er rigtig bevidst om dem.

I stedet har han overbevist sig selv om, at “Lidenskaber” med alderen bliver mindre voldsomme og til sidst helt forlader mennesket “for at begynde deres Spil med yngre og blødere Hjerter”. Hans sprogbrug og fortælleteknik afslører dog, at det ikke er sandt. Det samme gør den historie, han fortæller. Den viser følelseslivets store betydning for mennesker generelt, uanset hvor gamle de er.

Wilhelm er selv i sine følelsers vold, når han genfortæller historien. Det ser vi blandt andet i hans brug af meget stærke ord i fordømmelsen af Elises utroskab. Han omtaler Elise som en vampyr og beskriver hendes affære med Frans som en ulmende vulkan, der “ved sin uventede Eruption ødelagde tvende Familiers jordiske Lyksalighed”. Altså er han stærkt oprevet over affæren mellem hende og Frans og ikke mindst konsekvensen af den. Lidenskaben har absolut ikke forladt ham.

Dermed viser Bl...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind