Komposition

Kaldes også opbygning.

Handlingen er bygget op som en rammefortælling

“Sildig Opvaagnen” er komponeret som en rammefortælling. Det betyder, at vi starter og slutter det samme sted uden for selve handlingsforløbet, nemlig i fortællingens ramme eller indramning. I den lange midterdel hører vi om de begivenheder, der fører frem til Dr. L*s selvmord og dermed også det lidt senere tidspunkt, hvor Wilhelm fortæller historien. Selvmordet og det efterfølgende fortælletidspunkt bliver dermed rammen om historien.

Det gør, at vi i første omgang bliver særligt opmærksomme på Dr. L*s selvmord og det chok, som selvmordet skaber blandt lægens familie, venner og bekendte, især fortælleren. Det kommer umiddelbart til at virke som den afgørende begivenhed i handlingsforløbet. Men da først Wilhelm springer ind i selve historien, og vi hører om baggrunden for selvmordet, bliver fortællingen om Elise det centrale i novellen. Døden har en årsag, og det er ifølge Wilhelm Elises utroskab. Det er derfor hende og de følelser, hun vækker i mændene omkring sig, som novellen egentlig handler om. Det peger fortælleren på i de allerførste linjer:

Jeg mindes ikke noget Dødsfald, der har vakt større Sensation, end min mangeaarige Ven Doctor L*s i R*. Man standsede hverandre paa Gaden, Man foer omkring fra eet Huus til et Andet med de Spørgsmaal: »Har De hørt det? veed De det? hvad mon var Aarsagen? mon han har gjort det i Vildelse?« o.s.v.

I novellens afslutning opummerer fortælleren så, hvad der var årsag til dødsfaldet:

Jeg vil ikke tale om den paafølgende Jammer. Jeg har i Begyndelsen af denne Fortælling korteligen antydet, hvorledes en vellystig og samvittighedsløs Kvindes Brøde bragte Fordærvelse over tvende Familier, og mange Andre en Sorg, som længe smertede dybt, og aldrig ganske forglemmes.

Fortælleren siger selv i afslutningen, at han her vender tilbage til begyndelsen. Han er altså selv bevidst om, at handlingen er sat ind i en ramme. Det viser os, at han har haft mange andre muligheder for at indramme og komponere handlingen. Det betyder, at han må have haft en særlig hensigt med rammefortællingen.

Virkning

En rammefortælling skaber en klar sammenhæng i handlingsforløbet. Det bliver rammet ind, så vi starter og slutter samme sted. Typisk er der også en klar pointe i rammefortællinger, fordi fortælleren så tydeligt kommer til orde, før historien begynder, og igen efter den er slut...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind