Genre

“Sildig Opvaagnen” har nogle af novellegenrens typiske kendetegn

“Sildig Opvaagnen” er en lang tekst sammenlignet med mange andre noveller. Handlingen strækker sig over mange år, handlingsforløbet er forgrenet, og persongalleriet et temmelig stort. De tre kendetegn står i modsætning til typiske novelletræk. Alligevel er teksten en novelle. Den har nemlig nogle andre typiske kendetegn for genren, blandt andet foregår den i et realistisk miljø:

Teksten handler om en afgørende begivenhed

Det er dog vigtigere for genreanalysen af “Sildig Opvaagnen”, at teksten tager udgangspunkt i én afgørende begivenhed, nemlig affæren mellem Elise og Frans. Det er karakteristisk for en novelles afgørende begivenhed, at det er personernes fortolkning af den, der for alvor giver den betydning. Det er også karakteristisk, at begivenheden opleves som noget udefrakommende, det vil sige noget som personerne ikke selv er herre over. I “Sildig Opvaagnen” skriver Elise i et brev til Frans, at affæren er skæbnebestemt og har forandret hendes liv afgørende:

»Skeet er skeet,« skriver hun; »men Skjæbnen, den dunkle Skjæbne selv er det, der mod vor Vidende og Villie har ført os til hverandre. Den har selv forenet os - hvo vil nu adskille os? Jeg føler det, jeg veed det: siden hiin Nat er jeg Deres for evig; jeg har faaet et nyt Hjerte, en ny Sjæl. Jeg er aldeles forandret; mine Tanker, mine Ønsker, mine Længsler have kun eet Maal - Dem, Dem elskede, tilbedede Mand!

Efter at have indledt affæren føler Elise sig som et nyt menneske. Det lyder smukt og romantisk i brevet, m...