Persongalleri

Persongalleriet i "Sildig Opvaagnen" er lidt større end i en typisk novelle. Det kan være forvirrende at finde ud af, hvem der er hvem, fordi fortælleren ikke vil røbe personernes navne og derfor kun bruger forkortelser. Men han ender alligevel med at nævne fornavne på alle novellens personer undtagen lægen, Dr. L*.

Desuden foregår novellen over så lang tid, at nogle af dens personer ændrer efternavn og dermed får en ny forkortelse i løbet af handlingen, mens andre får nye titler med årene.

For at skabe overblik over persongalleriet har vi derfor lavet denne oversigt, der nævner de seks personer, der indgår i de tre ægtepar, som novellen handler om: ægteparret L*, ægteparret C* og ægteparret H*:  

Doctor L* (Dr. L*): Læge i byen R*, gift med Elise. Dr. L* er velhavende på grund af en stor arv

Elise L*: Kaldes Jomfrue W* og Jfr. W*, indtil hun bliver gift med L*; en attraktiv kvinde, mor til seks børn

Wilhelm C*: Præst i byen og novellens fortæller, gift med Henriette

Henriette C*: Præstefrue, stille og ydmyg, en god iagttager

Frans H*: Officer ved byens regiment, først med rang af løjtnant (“Lieutenant”), så kaptajn (“Capitain”) og til sidst major, gift med Charlotte

Charlotte H*: En munter og meget talende kvinde, barnløs

Læs også vores uddybende personkarakteristik....

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind