Socialrealisme (ca. 1930-1940)

Socialrealisme er en realistisk strømning i dansk litteratur, der for alvor slår igennem i 1930’erne. Socialrealismen skildrer forskellige samfundsklassers levevilkår, men fokuserer især den fattige arbejderklasse i byerne.  

Socialrealisme er en stærkt samfundskritisk form for realisme. Den peger på den ulighed og uretfærdighed, der eksisterer i det danske samfund i den første halvdel af 1900-tallet. Den og udtrykker dyb medfølelse for de fattige, der må leve under dårlige forhold. Samtidig udtrykker socialrealismen også skarp kritik af de rige, der ikke gør nok for at mindske uligheden.

Socialrealisme kaldes også nogle gange for socialistisk realisme, fordi nogle værker fra perioden tydeligt udtrykker sympati for den socialistiske ideologi, der overordnet ønsker at skabe lighed i samfundet. Du kan læse mere om socialismen i vores kompendie om ideologier i Samfundsfag.

Nogle af de vigtigste forfatter, der forbindes med perioden, er Hans Scherfig, Hans Kirk, Harald Herdal, Knuth Becker, Mogens Klitgaard, H.C. Branner og Kjeld Abell.

Du kan læse mere om socialrealismen i vores kompendie om dansk litteraturhistorie.