Det folkelige gennembrud (ca. 1900-1920)

Det folkelige gennembrud er en slags selvstændig fortsættelse af det moderne gennembruds realisme. Perioden skildrer folkets liv på landet, især de fattiges dårlige forhold og vilkår. Det folkelige gennembrud kaldes også for folkelig realisme, fordi perioden sætter fokus på almindelige, fattige folk. 

Det folkelige gennembruds realisme er ligesom realismen i det moderne gennembrud samfundskritisk. Målet er at gøre opmærksom på nogle samfundsproblemer, som tidligere har været overset eller gemt væk. De fattige på landets dårlige levevilkår skildres derfor ærligt og virkelighedsnært i perioden. 

Sproget er realistisk ved, at det er hverdagsagtigt, uformelt og til tider dialektpræget. På den måde afspejler det landbefolkningens eget sprog, der i begyndelsen af 1900-tallet var meget forskelligt fra sproget i byerne.   

Nogle af de vigtigste forfattere, der forbindes med perioden, er Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg, Martin Andersen Nexø, Marie Bregendahl og til dels Johannes V. Jensen (der også skriver modernistisk). 

Du kan læse mere om det folkelige gennembrud i vores kompendie om dansk litteraturhistorie.