Socialisme

Socialismens oprindelse

Socialismen opstod som en reaktion på arbejdernes elendige vilkår i 1800-tallet. Industrialiseringen var i fuld gang, og rigtig mange mennesker arbejdede i fabrikker under sundhedsskadelige forhold og til en dårlig løn. Socialismen kritiserede arbejdernes dårlige vilkår. Den kritiserede også liberalismen. Liberalismen mente, at kapitalismen ville være til alles bedste. Men i 1800-tallet virkede kapitalismen kun til at være til nogle få fabriksejeres bedste.

Socialismens første store teoretiker var Karl Marx. Han mente, at arbejderne blev udnyttet. Arbejderen fik nemlig en løn, der var meget lavere end værdien af hans arbejde. Forestil dig f.eks. at en arbejder fik 2 kroner for at producere en sav, og at materialerne til saven kostede 1 krone. Hvis arbejdsgiveren solgte saven for 10 kroner, så blev arbejderen snydt for 7 kroner. De 7 kroner kaldte Marx arbejdets merværdi. Marx mente, at arbejderne med tiden ville indse, at de blev udnyttet og gøre oprør mod arbejdsgiverne og kapitalismen i en revolution. Revolutionen ville indføre et socialistisk samfund, hvor staten ejede fabrikkerne og hvor arbejdets merværdi tilfaldt arbejderne selv. Marx mente at staten på lang sigt ville forsvinde, og det ville være begyndelse på det kommunistiske samfund. I det kommunistiske samfund ville alle yde efter evne og nyde efter behov. Det betyder, at alle ville tænke på fællesskabet i stedet for at forfølge deres egne interesser.

Karl Marx’ idéer var én form for socialisme. Den kaldes nogle gange for marxisme. Tilhængere af det kommunistiske samfund kaldes nogle gange for kommunister.

Socialismens menneskesyn

Socialismen mener, at mennesker er påvirkelige. Det betyder at de formes af deres omstændigheder. Det gør de på to forskellige måder...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind