Perspektivering

I en litteraturhistorisk sammenhæng er Karen Blixen helt sin egen

”Det ubeskrevne Blad” blev udgivet i bogen Sidste Fortællinger i 1957. På den tid var Hereticamodernismen den fremherskende litterære retning i Danmark. På nogle punkter passer Karen Blixen godt ind i den udgave af modernismen. Det er en særlig type modernisme Danmark, hvor der bl.a. er fokus på at behandle dybe traditioner som fx kristendommen i en kulturkritisk, men dog moderne fortolkning.

Dog trækker Karen Blixen også på andre litterære traditioner, bl.a. romantikken i 1800-tallet. Ligesom mange af romantikerne vender Blixen selv blikket mod fortiden, hvor hun bl.a. finder inspiration i gamle fortællinger, myter og eventyr. Hendes tekster foregår ofte netop i en ubestemt fortid, og hun ynder at skabe indviklede kompositioner, hvor der er fortællinger indeni fortællingerne. Den form for kompositioner minder fx om Tusind og én Nat og om andre tidlige rammefortællinger.

Alle disse træk ser vi i ”Det ubeskrevne Blad”. Teksten er netop en rammefortælling, hvor der først introduceres en gammel sortklædt fortællerske, som så giver sig til at berette selve fortællingen. I løbet af fortællerskens beretn...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind