Personkarakteristik

Fortællersken repræsenterer fortællekunsten som institution

Fortællersken er den første person, vi møder. Hun bliver beskrevet for os som gammel og ”kaffebrun”, hvilket må betyde, at hun er mørk i huden. Herudover er hun sortklædt, og vi får at vide, at hun lever af at fortælle historier. Hun er med andre ord fortællerske. Vi får aldrig at vide, hvad hun hedder, hvilket understreger hendes funktion som fortællerske: Hun er i højere grad en repræsentant for fortællekunst som en særlig og ophøjet kunst, end hun er et specifikt individ.

Da vi møder fortællersken i teksten, har en mand og en kvinde lige bedt hende om at fortælle en historie. Det ved vi, fordi hun tiltaler dem på følgende måde: ”De vil høre en Historie, kære Herre og Dame? Ak, jeg har fortalt mange Historier, over tusind”.

Med sin bemærkning ”over tusind” antyder fortællersken en form for ’fortællemæssigt slægtskab’ med Scheherazade, fortælleren fra den berømte bog Tusind og én nat, som du kan læse mere om i baggrundsinformationen. Ud over et slægtskab i overført betydning med Scheherazade har vores fortællerske faktisk også et biologisk slægtskab med andre fortællerske...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind