Analyse

Her er vores analyse af novellen ”Det ubeskrevne Blad” af Karen Blixen. På denne side finder du et overblik over de vigtigste punkter i analysen. I din egen analyse skal du ikke nødvendigvis komme ind på alle punkterne. Det vigtigste er, at du vælger et fokus eller lægger en klar vinkel på teksten, så der er en klar sammenhæng mellem de forskellige punkter, du kommer ind på.

I afsnittet om personkarakteristik ser vi først nærmere på fortællersken. Det viser sig, at hun i højere grad er en repræsentant for fortælleren som institution end et egentligt individ. Hun er derfor ikke tekstens hovedperson, og det er der faktisk heller ikke andre personer, der er. I stedet præsenterer vi ideen om fortællekunsten eller det at fortælle som en alternativ hovedperson.

Herefter kommer vores afsnit om miljø. ”Det ubeskrevne Blad” er en rammefortælling, og derfor er der overordnet set to miljøer i teksten: Miljøet i rammen og miljøet i selve fortællingen. Miljøet i rammen er fortællerskens miljø. I miljøet i selve fortællingen møder vi både et nonnekloster og et aristokratisk miljø. Vi ser på, hvordan ingen af miljøerne spiller en rolle i fx politisk eller social forstand, men i stedet for fungerer som en eksotisk kulisse for fortællingen.

I forhold til sproget i ”Det ubeskrevne Blad” bruges der en høj stil. Det kommer blandt andet til udtryk ved komplicerede sætningskonstruktioner. Herudover er der rigtig meget billedsprog i teksten. Der gøres både brug af sammenligninger, metaforer, symboler og allegorisk fremstillingsform. Vi ser bl.a. nærmere på, hvilken virkning det har, at teksten fx har en sammenligning af bibelsk karakter.

I afsnittet om fortælleteknik fokuser vi på, at der er to fortællere i ”Det ubeskrevne Blad”. Den ene er en alvidende 3.personsfortæller, som er fortæller i tekstens ramme. Den anden fortæller er fortællersken, der overtager fortællerrollen i fortællingen indeni rammen. Herudover forklarer vi, hvordan der primært er brugt ydre synsvinkel, bagudsyn og en panoramisk fremstillingsform i teksten.

Kompositionen i teksten er en rammefortælling. Det vil sige, at der er en fortælling indeni fortællingen. Vi ser på, hvilken virkning den form for opbygning af en tekst har. Vi ser også på, hvilken virkning det har, at der ikke er et decideret vendepunkt i teksten. Herudover beskæftiger vi os med tekstens indledning og slutning. Teksten begynder med en lidt overraskende præsentation og har en åben slutning.

Til sidst i analysen undersøger vi i afsnittet om genre, om ”Det ubeskrevne Blad” passer eller bryder med novellegenrens typiske træk. Her viser det sig, at teksten bryder med novellegenrens kendetegn ved fx ikke at have en rigtig hovedperson eller en egentlig handling. Den har heller ikke et egentligt vendepunkt.

Det er en god ide først at læse vores arbejdsspørgsmål til ”Det ubeskrevne Blad”. Dem finder du på den allerførste side her i analysen. Du kan prøve at svare på spørgsmålene, før du læser vores svar. På den måde kan du øve dig i at analysere ved at sammenligne dine egne svar med vores forslag til svar på arbejdsspørgsmålene.

Vores svar er meget grundige, men du skal huske på, at de ikke er udtømmende. Der kan stort set altid siges mere om en tekst, fordi litterær tekstanalyse ikke handler om at finde den endegyldige sandhed om teksten, men om at komme med de bedst mulige forslag til, hvad teksten betyder, samt hvordan og hvorfor den gør det.

Analysen af ”Det ubeskrevne Blad” kan både bruges i din forberedelse til almindelig danskundervisning og til skriftlige opgaver.

Se også vores model til novelleanalyse: