Det ubeskrevne Blad

Her har du vores analysehjælp til ”Det ubeskrevne Blad” af Karen Blixen. På de følgende sider gennemgår vi teksten grundigt for dig. Vi vil hjælpe dig med at forstå og analysere teksten, og vi vil også give dig et bud på en fortolkning og perspektivering.

”Det ubeskrevne Blad” blev udgivet i 1957 som en del af bogen Sidste Fortællinger. Blixen skrev oprindeligt teksten på engelsk under titlen ”The Blank Page” (1957) og oversatte den samme år til dansk. På engelsk blev den udgivet i bogen Last Tales under Blixens pseudonym Isak Dinesen.

I begyndelsen af ”Det ubeskrevne Blad” introduceres vi for en gammel, sortklædt kone. Hun er fortællerske, dvs. en kvindelig fortæller. Hun fortæller en mand og en kvinde, hvordan hendes mormor har lært hende, at man finder den bedste fortælling på ’det ubeskrevne blad’. Som bevis får vi en historie om et ubeskrevet blad:

Ifølge fortællersken findes der et nonnekloster i Portugal, som laver de fineste stykker linned, der i generationer blev brugt som brudelagner af kvinder fra Portugals fornemste slægter. Efter bryllupsnatten modtog klosteret et stykke af det blodplettede brudelagen, som de rammede ind og satte kvindens navn under. Alle disse lagenstykker fortæller en historie, og der kommer både tidligere prinsesser og gamle adelsfrøkener og kigger på dem. Der er dog én ramme, hvor lærredet er helt hvidt og uplettet, og hvor der ikke står noget navn. Det lærred betegnes som et ubeskrevet blad. Det er foran dette lærred, at folk falder i de dybeste tanker. Det er ifølge fortællersken et bevis på, at det ubeskrevne blad fortæller den bedste historie.

Vores analysehjælp begynder med et mere detaljeret resumé af handlingen i ”Det ubeskrevne Blad”. Derefter forklarer vi novellens gammeldags og svære ord på vores side med ordforklaringer. På siden med baggrundsinformation kan du bl.a. kan læse om, hvordan Karen Blixen opfattede sig selv som forfatter, og hvad begrebet om fortælleren eller fortællersken betød for hende.

Selve analysen af ”Det ubeskrevne Blad” indledes med en række arbejdsspørgsmål til teksten. Det er en god ide, hvis du selv prøver at svare på spørgsmålene, før du læser vores svar. Arbejdsspørgsmålene kan nemlig hjælpe dig med at øve dig i at analysere. De kan også bruges som en rettesnor i forhold til, hvad der er vigtigt at have fokus på i din analyse. Efter arbejdsspørgsmålene kommer vores analyse, hvor vi besvarer alle spørgsmålene på en systematisk måde.

Efter analysedelen finder du en side med vores fortolkning af temaet i ”Det ubeskrevne Blad”. Til slut kan du læse en perspektivering, hvor vi forklarer, hvordan novellen og Karen Blixen kan placeres i en litteraturhistorisk sammenhæng. Vi ser også på relevansen af novellens tema i dag.

Her får du et kort uddrag af analysehjælpen:

”Det ubeskrevne Blad” fortæller os, hvordan man fortæller en god historie

”Det ubeskrevne Blad” handler om at fortælle. Det er ganske enkelt tekstens hovedtema. Igennem teksten forstår vi nemlig, at det ubeskrevne blad er et symbol på, at man får den bedste historie, når fortællerskerne tier og lader tavsheden tale.

Igennem teksten lærer vi desuden, at ikke alle fortællinger er lige gode. Nogle fortællinger er bedre end andre, og der er flere forskellige kriterier for en god historie.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Det ubeskrevne Blad

[4]
Bedømmelser
  • 13-06-2023
    Givet af 3.g'er på STX
  • 31-05-2023
    Givet af 3.g'er på STX
  • 12-01-2023
    Givet af HHX-elev på 3. år
  • 02-12-2021
    Givet af 2.g'er på STX