Retoriske virkemidler

I ”Jeg har en drøm” har Martin Luther King Jr. en omfattende brug af gentagelser, metaforer og indirekte referencer. Andre virkemidler, som du bør lægge mærke til, er modsætninger, direkte henvendelse og opremsning af argumenter.

Retoriske virkemidler er sproglige virkemidler, der bruges til at gøre taleres argumenter indbydende og lette at huske. Bemærk, at der ofte er overlap mellem det, man kalder retoriske virkemidler, og det, man kalder stilistiske virkemidler. Sådan noget som billedsprog kan fx godt optræde i begge kategorier. I denne guide har vi valgt at tage det med under retoriske virkemidler.

Allusion

MLK’s tale indeholder en række historiske, religiøse og kulturelle hentydninger til noget uden for talen, og disse er indirekte. Dette virkemiddel kaldes også allusion. De indirekte referencer kan være til en begivenhed, en person, et medie eller litteratur, som afsenderen mener er relevant for emnet og hensigten med talen.

Eksempelvis refererer King til Abraham Lincoln og Frigivelseserklæringen, som officielt afsluttede slaveriet: ”For fem snese år siden underskrev en stor amerikaner, i hvis symbolske skygge vi står i dag, frihedserklæringen” (l. 3). (Frigivelseserklæringen og frihedserklæringen er én og samme ting). Bemærk, at denne reference bliver understreget yderligere af, at Martin Luther Kings tale rent fysisk bliver holdt uden for Capitol-bygningen (USA’s regeringssæde). I bygningen er der en stor statue af Abraham Lincoln, som kan ses i videoen af talen.

Afsenderen hentyder også til de rettigheder, der er givet i forfatningen og Uafhængighedserklæringen: ”den umistelige ret til liv, frihed og stræben efter lykke” (l. 18-19); ”‘Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige’.” (l. 82)

Denne brug af allusion skal minde publikum om, at sorte amerikanere officielt burde have de samme rettigheder som hvide amerikanere. Det bliver styrket af, at forfatningen og Uafhængighedserklæringen bliver nævnt direkte. De hævder begge, at amerikanere har ret til frihed: ”Da grundlæggerne af vores republik skrev forfatningens og uafhængighedserklæringens storslåede ord…” (l. 16)

Disse historiske referencer skal skabe etos, altså troværdighed, og give afsenderen og hans argumenter autoritet.

Senere refererer MLK til begrebet den amerikanske drøm - ”… så har jeg stadig en drøm. Det er en drøm med dybe rødder i den amerikanske drøm.” (l. 79-80) - en reference, der skal minde publikum om, at alle ifølge de amerikanske principper burde have lige muligheder for at forfølge deres drømme, også sorte amerikanere.

Talen indeholder også linjer fra en amerikansk fædrelandssang. Det er med til at skabe en forbindelse mellem den frihed, som sorte amerikanerne søger, og den frihed, som grundlæggerne af USA søgte.

Mit land, det er om dig, frihedens søde land, om dig jeg synger. Land, hvor mine fædre døde, land, som er pilgrimmens storhed, fra hver bjergside, lade det genlyde af frihed (l. 101-102)

Endelig laver afsenderen også en række bibelske referencer, som stemmer godt overens med hans arbejde som præst. Referencerne hjælper ham med at bruge religiøs etik og moral til yderligere at fremme de sorte amerikaneres sag. Det viser, at hans mål for de sorte amerikaneres lige rettigheder bliver bakket op af kristendommen og er inspireret af Gud.

Sætningen ”Åbenbares skal Herrens herlighed, alt kød til hobe skal se den” (l. 93) er et citat fra Esajas 40:5 i Biblen, som skal vise, at alle mennesker er fælles om åbenbaringens mirakel. I Kings tale holder han fast på ideen om, at alle mennesker (sorte og hvide) er lige i Guds øjne, og at det er meningen, at de skal opleve Guds herlighed sammen. Citatet skal opfordre borgerrettighedsaktivisterne til at fortsætte med at tro på og kæmpe for lighed.

En anden bibelsk allusion er fra Amos 5:24: ”retfærdigheden kommer strømmende som vandkaskader og retsindigheden som en mægtig flod.” (l. 69). I talen bruger King dette citat om Guds mening til at minde om, at sorte amerikanere har fortjent at få retfærdighed for den undertrykkelse, de er blevet udsat for, og at den kristne tro kræver denne retfærdighed.

Et eksempel på en indirekte reference til litteratur er: ”Negerens berettigede utilfredshed er som en kvælende varm sommer, der ikke vil være forbi, før frihed og lighed kommer som et oplivende efterår.” (l. 34-35). Det ligner en replik fra Shakespeares Richard III: ”Nu er vor Utilfredsheds Vinter vendt”. King gør referencen mere aktuel ved at bytte ’vinter’ ud med ’sommer’, da talen blev holdt i august. Desuden refererer King til, at slaverne skulle arbejde hårdest i den varme sommer, hvor de blev tvunget til at plukke bomuld.

En anden reference, der er værd at bemærke, er ”‘Kun for hvide’” (l. 64), som er en direkte henvisning til raceadskillelsen, der forhindrede sorte amerikanere i at være de samme steder som hvide.

Dette er nogle af de mest relevante eksempler på allusion i talen. Du kan altid lede efter flere i talen, hvis du vil brede din analyse mere ud.

Antitese

En antitese er defineret som en kontrast eller modsætning mellem to billeder, ideer, koncepter eller ting.

Et eksempel på antitese i Kings tale er ”… lever negeren på en øde ø af fattigdom midt i et kæmpemæssigt hav af materiel velstand.” (l. 10-11). Netop denne antitese er også en metafor, da den beskriver modsætningen mellem den sorte befolknings fattigdom og isolation og USA’s og den hvide befolknings velstand (de nød godt af det blomstrende forbrugssamfund i 1950’erne og 1960’erne). Denne kombination af antitese og metafor bliver brugt mange gange i talen.

Et andet eksempel på anti...