Emne

Martin Luther King Jr.’s tale ”Jeg har en drøm” er bygget op omkring emnet sorte amerikaneres borgerrettigheder. Dette overordnede emne bliver undersøgt ved at fokusere på underemner som racediskrimination, lighed og frihed. I gennemgangen af emnet opridser vi i meget korte træk kompositionen i talen.

Afrikansk-amerikaneres borgerrettigheder

Talen kan inddeles i to hoveddele. Den første del fokuserer på forholdene for sorte amerikanere i 1963. Den anden del fokuserer på afsenderens vision for lighed og fremtiden for sorte amerikanere i USA.

Talen handler, når alt kommer til alt, om borgerrettighedsbevægelsen (1954-1968) – en række sociale borgerinitiativer, hvis mål var at få afsluttet raceadskillelsen og diskrimination mod sorte amerikanere. Derfor er der mange referencer i talen til den indsats, sorte amerikanere lagde i kampen for lige rettigheder, eller til hvordan borgerrettighedsbevægelsen burde udvikle sig: ”Amerika får hverken rist eller ro, før negeren er sikret sine borgerrettigheder. Oprørets hvirvelvinde vil fortsat ryste vor nation i dens grundvold, indtil retfærdighedens lyse dag oprinder” (l. 39-40)

Racediskrimination og undertrykkelse

Den første del af talen fokuserer på racediskrimination og undertrykkelse. Afsenderen undersøger disse aspekter ved at henvise til frigivelseserklæringen og idealerne udtrykt i uafhængighedserklæringen. Han sammenligner dem med virkeligheden for sorte amerikanere, der må leve under en regering, der fremmer raceadskillelse og diskrimination: ”Ét hundrede år senere forkrøbles negerens liv stadigvæk på det skammeligste af raceadskillelsens bånd og diskriminationens lænker” (l. 8-9); ”skulle garanteres den umistelige ret til liv, frihed og stræben efter lykke. Det er åbenlyst i dag, at Amerika ikke har indfriet dette gældsbevis, for så v...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind