Sprog

I sin tale ”Jeg har en drøm” bruger Martin Luther King Jr. et sprog, som afspejler en kombination af politisk tale og religiøs prædiken. Talen bliver især gjort mindeværdig gennem dens store brug af billedsprog og overbevisende gentagelser. Sproget kan beskrives som formelt, men forståeligt for et bredt publikum.

Bemærk at noget af den smukke retorik bortfalder i den danske oversættelse af talen. Fx forsvinder der en del allitteration og nogle metaforer.

Ordvalg

Ordvalget afspejler talens emner med referencer til frihed, borgerrettigheder, sorte amerikanere og diskrimination.

Afsenderen bruger en række ord, der skaber negative billeder, fx ”forkrøbles negerens liv stadigvæk på det skammeligste af raceadskillelsens bånd og diskriminationens lænker” (l. 8-9), ”undertrykkelsens hede” (l. 86), ”ondsindede racister” (l. 89), ”politivoldens usigelige grusomheder” (l. 54-55) og ”skændige forhold” (l. 13). Sådanne adjektiver (tillægsord) og substantiver (navneord) bliver brugt til at beskrive de sorte amerikaneres situation i 1960’erne.

Som kontrast til den nuværende situation udtrykker afsenderen også sin drøm om en bedre fremtid, hvor alle har lige rettigheder, ved at bruge ord, som skaber positive billeder: ”vidunderlig håbets ledestjerne” (l. 4), ”retfærdighedens lyse dag” (l. 40), ”konstruktive protest” (l. 44-45), ”majestætiske højder” (l. 45), ”vidunderlige nye kamplyst” (l. 47), ”frihedens skatte” (l. 25) osv.

Bemærk, at afsenderen bruger ordet ”neger” i talen som reference til sorte amerikanere og for at skabe en følelse af fællesskab i modgangstider. På den tid var det almindeligt at kalde sorte amerikanere ”negere”, men det blev senere mindre almindeligt. I dag betragtes det som racistisk af de fleste mennesker, fordi det forbindes med slaveriet.

Bemærk også, at King i udstrakt grad bruger det, man kunne kalde finansielt billedsprog, specielt i den første del af talen. Dermed skaber han en udvidet metafor om, at den amerikanske nation skylder noget til den afrikansk-amerikanske befolkning, som den indtil videre ikke har indfriet: ”… at Amerika ikke har indfriet dette gældsbevis” (l. 20); ”… har Amerika givet negrene en ugyldig check; en check, som er kommet tilbage stemplet: ‘Utilstrækkelig dækning’.” (l. 21-22); ”Vi nægter at tro, at der er utilstrækkelig dækning i denne nations store bankhvælvinger af muligheder.” (l. 24)

King bruger også bibelsk sprog for at give ordene ekstra tyngde og afspejle hans baggrund som prædikant: ”vansirede i uretfærdighedens ødelæggende flammer” (l. 5); ”landflygtighed i sit eget land” (l. 13); ”Åbenbares skal Herrens herlighed, alt kød til hobe skal se den.” (l. 93); ”Jeg har en drøm om, at en dag skal hver dal højnes” (l. 92).

King bruger en kombination af personlige pronominer (stedord) for at opnå sine intentioner med talen. Han bruger anden person, når han vil engagere publikummet og inspirere dem til at handle: ”I har været den frugtbare lidelses veteraner. Bliv ved med at arbejde i troen…” (l. 73-74)

Afsenderen bruger første person flertal for at appellere til gruppedynamikker og understrege vigtigheden af sammenhold og fælles handlinger og mål: ”Vi må stedse føre vor kamp på værdighedens og disciplinens høje plan.” (l. 44)

Endelig bruger han første person ental for at gøre sit budskab personligt og troværdigt: ”Jeg har en drøm om, at en dag vil denne nation rejse sig og leve op til den sande betydning af sin trosbekendelse” (l. 81)

Sætningsopbygning

Sætningerne i talen er velstrukturerede, hvilket indikerer, at afsenderen har researchet og forberedt sin tale på forhånd. Nogle af sætningerne er korte, specielt når afsenderen vil overbringe et stærkt budskab, som tilhørerne skal huske: ”Vi kan ikke vandre alene.” (l. 50); ”Vi kan ikke vende om” (l. 51)

Når taleren vil skabe mere komplekse billeder for publikum, er sætningerne længere: ”Vi kan aldrig være tilfredse, så længe vore tunge, rejsetrætte kroppe ikke kan få et værelse på motellerne ved vejene og hotellerne i byerne.” (l. 56-58)

Nogle gange bliver Kings tale afbrudt af publikum, der klapper og jubler. Andre gange holder han bevidst pauser i talen for at give formuleringen en bestemt rytme, s...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind