Mytologi og religion
På denne side forklarer vi kort om de vigtigste guder og begreber inden for græsk og romersk mytologi og religion. Mennesker fra mytologien kan du læse om på siden om personer fra antikken. Du kan også læse i Studienets noter til Mytologi i oldtiden.
- Afrodite / Venus
- Amazoner
- Antropomorf
- Apollon / Apollo
- Ares / Mars
- Argonautertoget / Argonautertogtet
- Artemis / Diana
- Athene / Minerva
- Atlantis
- Atlas
- Daimon
- De fire verdensaldre
- Demeter / Ceres
- Den trojanske hest
- Den trojanske krig
- Dionysos / Bacchus
- Do ut des
- Elysium / Elysion
- Erinyer
- Eros / Amor
- Foibos
- Gaia
- Giganter
- Hades (dødsriget)
- Hades / Pluto
- Hefaistos / Vulcanus
- Hera / Juno
- Hermes / Merkur
- Hero
- Hestia / Vesta
- Hybris
- Kaos og Kosmos
- Kend dig selv
- Kronos
- Kykloper
- Medusa
- Metis
- Minotaur / Minotaurus
- Moira / Fatum
- Muser
- Mythos / myte
- Mænader
- Nemesis
- Olympiske guder
- Oraklet i Delfi
- Pan
- Pandoras æske
- Paris’ dom
- Poseidon / Neptun
- Prometheus
- Sfinx
- Sirener
- Teofani
- Theogonien
- Titaner
- Tyche / Fortuna
- Uranos
- Verdensaldermyten
- Værker og dage
- Zeus / Jupiter
- Æblestriden
- Ætiologi
Afrodite / Venus
Græsk/romersk gudinde for kærlighed og erotik. Gift med Hefaistos/Vulcanus, men har sammen med krigsguden Ares/Mars sønnen Eros/Amor (ifølge nogle myter). Der er to historier om Afrodites/Venus' fødsel. Den ene siger, at hun er datter af Zeus/Jupiter og Dione. Den anden siger, at hun er født af havets skum, og derfor kaldes hun også 'den skumfødte'. Hun er desuden mor til Æneas.
Mere om Afrodite/Venus.
Amazoner
Amazonerne er et sagnfolk, udelukkende bestående af krigeriske kvinder.
Antropomorf
Menneskelignende, i Oldtidskundskab især om guder, som har menneskelige træk.
Apollon / Apollo
Græsk/romersk gud, som er tvillingebror til Artemis/Diana. Han kaldes ofte Phoibos/Foibos/Phoebus, som er et tilnavn, der betyder ‘ren’ eller ‘strålende’. Apollon var meget populær og gud for mange ting: Bl.a. spådom, solen, dans, sang, musik og digtning. Han er særligt knyttet til Oraklet i Delfi og er desuden musernes hersker. Mere om Apollon/Apollo.
Ares / Mars
Græsk/romersk krigsgud, gud for blodbad og krigshandlinger. I den græske udgave, Ares, var han ikke særlig populær. Men hos romerne var Mars en meget central gud og blev dyrket meget. Det afspejles i romernes kærlighed til krigskunst og af, at han er far til Romulus, og dermed i sidste ende til alle romere. Måneden marts og planeten Mars er opkaldt efter ham. Mere om Ares/Mars.
Argonautertoget / Argonautertogtet
Et græsk sagn om helten Jason, der sammen med en flok andre græske helte sejler ud med skibet Argo for at stjæle det gyldne ...