Herodot

Dette er Studienets kompendium om den græske historieskriver Herodot, som man arbejder med i Oldtidskundskab i gymnasiet. Herodot levede i årene ca. 480-425 f.Kr.

Vi har en side med noter til Herodot og hans historieskrivning. Vi kommer ind på tilblivelsen af historieværket samt dets indhold, opbygning, metode, formål, konklusioner m.v.

Du får hjælp til beretningerne om Kong Kroisos, som optræder i 1. bog af historieværket. Vi kommer omkring fortællingen om Solons besøg hos Kroisos og de andre historier. Vi forklarer også om, hvorfor Herodot inddrager fortællingerne om Kroisos, selvom de foregår før perserkrigene, der er det egentlige emne i historieværket.

Vi har desuden hjælp til at forstå og analysere “Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd”, som findes i 3. bog af Herodots historie. 

Uddrag 

Her kan du læse et uddrag fra kompendiet:

Overgangen mellem mythos og logos

  • Herodot befinder sig midt i overgangen fra mythos til logos i grækernes tænkning og måde at forklare verden på.
  • I mythos-tænkning forklarer man verden og historien vha. fortællinger (myter) om gudernes indgriben i verden.
  • I logos-tænkning forklarer man verden og historien på følgende måde:
    • Vha. empiriske beviser, dvs. konkret materiale, erfaringer og iagttagelser.
    • Vha. årsagsforklaringer og fornuft.
    • Uden at inddrage myter, guder eller andet overnaturligt.
  • Herodot gør brug af begge dele. Han er en overgangsfigur mellem mythos-tænkning og logos-tænkning.
  • I tiden før Herodot forklarede man verden og historien med mythos-tænkning. I tiden efter forklarer historieskriverne i stigende grad historien med logos-tænkning.

Fortællestil

  • Fortællestilen i historieværket er ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Herodot

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.