Analyse

På denne side kan du få et overblik over analysen af ”Hyrdinden og Skorstensfeieren”. Eventyret er et typisk kunsteventyr, hvor vi følger en række levendegjorte genstande i en dagligstue. Der er dog også en del atypiske træk ved eventyret, som gør det specielt, og som gør det nødvendigt at lave en grundig analyse, hvis vi skal forstå, hvad det egentlig handler om.

I ”Hyrdinden og Skorstensfeieren” møder vi flere forskellige personer. De vigtigste er hyrdinden, skorstensfejeren, kineseren og Gedebukkebeen. I analysen ser vi nærmere på hyrdinden, som er skrøbelig, længselsfuld og ængstelig. Vi kommer også ind på, hvilken virkning det har, at forholdet mellem hyrdinden og skorstensfejeren er præget af harmoni. Vi gennemgår også, hvilke virkemidler der er brugt til at skabe en negativ fremstilling af kineseren og Gedebukkebeen.

Det centrale miljø i ”Hyrdinden og Skorstensfeieren” er en borgerlig dagligstue. Vi gennemgår, hvilken virkning det har, at miljøet er en blanding af et biedermeiermiljø og et eventyrmiljø. Vi forklarer også, hvilken virkning det har, at miljøet bliver beskrevet kritisk.

Den sproglige stil i eventyret er præget af en hyggelig og fortrolig eventyrtone. Vi ser nærmere på, hvilken virkning det har, at den sproglige stil er humoristisk. Der er mange besjælinger i ”Hyrdinden og Skorstensfeieren”. Vi analyserer, hvilken virkning besjælingerne har, og hvordan porcelænet kan symbolisere livets skrøbelighed.

Fortælleren er en alvidende tredjepersonsfortæller, der er kendetegnet ved at have et sprogligt overskud og en underfundig tone. På siderne om fortælleteknik gennemgår vi, hvilken virkning eventyrets forskellige fortælletekniske virkemidler har. Vi gennemgår, hvilken virkning det har, at der er er stor afstand mellem fortælletidspunktet og den fortalte tid, og at der er flere vigtige fortællerkommentarer i eventyret. Synsvinklen er hovedsageligt ydre, men vi får også nogle kortvarige indblik i hyrdindens tanker. Ellers får vi adgang til eventyrfigurerne gennem tekstens brug af direkte tale, som vi også analyserer i dette afsnit. Til sidst forklarer vi, hvordan fortælleren fremstiller hyrdinden med forståelse.

Opbygningen i ”Hyrdinden og Skorstensfeieren” følger både hjemme-ude-hjemme-modellen og berettermodellen. Eventyret begynder med en læserhenvendelse, hvilket skaber en hyggelig tone, der gør, at vi føler os involverede i teksten. Slutningen er en omformulering af den klassiske ”og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Omformuleringen understreger porcelænsfigurernes skrøbelighed og giver samtidig H.C. Andersens eventyr et ironisk præg.

I det sidste analyseafsnit ser vi på tekstens genre og eventyrtræk. Vi gennemgår både, hvilke af de klassiske eventyrtræk og hvilke af kunsteventyrets træk, vi kan se i ”Hyrdinden og Skorstensfeieren”. Teksten er et tingseventyr, hvor døde ting bliver besjælet og derved får menneskelige egenskaber. Vi analyserer, hvilken virkning det har, at døde genstande bliver gjort levende i teksten.

Vi indleder analysen med at stille en række arbejdsspørgsmål til ”Hyrdinden og Skorstensfeieren”. Det er en god idé, hvis du starter med at læse arbejdsspørgsmålene og selv forsøger at analysere eventyret, før du læser vores besvarelse af spørgsmålene. Når du selv har forsøgt at besvare arbejdsspørgsmålene, kan du gå ind og læse vores svar, hvor vi kommer omkring alle de punkter, der normalt indgår i analyser af H.C. Andersens eventyr.

Du kan både bruge analysehjælpen her, hvis du skal forberede dig til almindelig undervisning eller til mundtlig eksamen. Du kan også have glæde af analysehjælpen, hvis du skal skrive opgave om ”Hyrdinden og Skorstensfeieren”.

Se også vores webbog med forslag til, hvordan du bedst kan analysere H.C. Andersens eventyr: