Perspektivering

Teksten udtrykker centrale tendenser i romantikken 

I ”Hyrdinden og Skorstensfeieren” bliver forholdet mellem hyrdinden og skorstensfejeren fremstillet som præget af en særlig harmoni. De følges ad hele vejen gennem eventyret. Derudover hører vi også, at de er lavet af det samme skrøbelige porcelæn. Vi får derfor en klar opfattelse af, at de er som skabt for hinanden, og at deres forhold er meget harmonisk. Det er et af romantikkens kendetegn, at verden opfattes som en sammenhængende enhed, der er præget af harmoni.

Det er desuden en typisk romantisk tanke, at personerne er meant to be og må kæmpe imod alle omverdenens udfordringer. Det ser vi tydeligt i ”Hyrdinden og Skorstensfeieren”, hvor hyrdinden og skorstensfejeren kæmper imod omverdenens modstand, fordi deres kærlighed til hinanden er ægte og inderlig.

Biedermeier er en strømning inden for romantikken, hvor litteraturen især fokuserer på det hjemlige miljø, som er præget af idyl og en hyggelig stemning. ”Hyrdinden og Skorstensfeieren” trækker på biedermeierkulturen, fordi eventyret foregår i en borgerlig stue med fine møbler og pyntegenstande af porcelæn. Det er nærmest, som om eventyret forsøger at lægge ekstra vægt på biedermeierkulturen ved at lade møblerne og pyntegenstandene fungere som persongalleri i teksten.

”Hyrdinden og Skorstensfeieren” har derfor også en enkelte specifikke træk fra biedermeierkulturen. Dog er det vigtigt at holde fast i, at teksten virker kritisk over for det trange biedermeiermiljø. Den kritik udtrykkes i hyrdindens behov for at slippe væk fra det arrangerede ægteskab, som hendes ’bedstefar’ har stillet hende i udsigt. Det bliver groft sagt lige hyggeligt nok, hvis hun skal ligge inde i Gedebukkebeens skab sammen med de elleve andre koner. Så hellere flygte ud i ve...