Komposition

Kaldes også opbygning.

Eventyret følger hjemme-ude-hjem-modellen

Det er et typisk kendetegn ved mange eventyr, at de følger hjemme-ude-hjem-modellen. Det betyder, at mange eventyr begynder med, at fortællingens hovedperson er hjemme. Herefter skal hovedpersonen ud på en rejse, hvor vedkommende ofte gennemgår en udvikling og skal klare en række prøvelser. Til sidst vender hovedpersonen hjem igen.

”Hyrdinden og Skorstensfeieren” følger hjemme-ude-hjem-modellen. I begyndelsen af eventyret står hyrdinden og skorstensfejeren på det lille bord i dagligstuen. Derefter tager de på flugt ud i den vide verden, fordi hyrdinden ikke vil ende inde i skabet som Gedebukkebeens tolvte kone. Her kan vi godt sige, at hyrdinden gennemgår en udvikling, fordi hun erfarer, hvor stor og overvældende verden uden for dagligstuen er. Hyrdinden længes hurtigt efter at komme hjem i dagligstuen igen.

Hyrdinden og skorstensfejeren beslutter sig derfor for at tage tilbage igen, og eventyret ender med, at de er hjemme igen. ”Hyrdinden og Skorstensfeieren” følger på den måde hjemme-ude-hjem-modellen. Dog er ’ude’-fasen ret kort i sammenligning med mange andre eventyr. Den er næsten så kort, at vi får fornemmelsen af, at hyrdinden ikke rigtig har givet den store, vide verden en reel chance for at vise, at det er et spændende sted, hvor man også kan føle sig tryg.

På den måde gør ”Hyrdinden og Skorstensfeieren” brug af hjemme-ude-hjem-modellen på sin egen måde. Den meget korte ’ude’-fase er med andre ord kendetegnende for lige netop dette eventyr og påvirker også vores opfattelse af hyrdinden, der af samme årsag kommer til at virke som en forsigtig og ængstelig fugur. Det er nu ikke så mærkelig, for fortælleren understreger flere steder, at hun er en porcelænsfigur. Og selv om det er et eventyr med overnaturlige fænomener og begivenheder betyder det helt klart meget for beskrivelsen af hyrdinden, at hun er lavet af porcelæn.

Virkning

Kompositionen i ”Hyrdinden og Skorstensfeieren” følger hjemme-ude-hjem-modellen. Det betyder, at hyrdinden og skorstensfejeren kommer hjem i slutningen af eventyret. Vi får derfor en oplevelse af, at fortællingen falder til ro i slutningen af eventyret, hvilket giver os en følelse af ro og glæde.

Da hyrdinden og skorstensfejeren er på vej hjem igen, er vi som læsere spændte på, om hyrdinden vil være tvunget til at gifte sig med Gedebukkebeen. Det viser sig dog, at hendes problemer er løst, fordi Kineseren er gået i stykker og derfor ikke kan nikke. Han har mistet sin magt. Alting falder dermed på plads for hyrdinden og skorstensfejeren, der ikke længere skal være underlagt Kineserens og Gedebukkebeens udspekulerede og skumle planer. Hjemme-ude-hjem-modellen bidrager derfor til, at vi kan sige, at eventyret ender godt, s...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind