Sprog og symboler

Teksten bruger en del eventyrsprog

Fortælleren i ”Hyrdinden og Skorstensfeieren” bruger en del eventyrsprog. Eventyrsprog er ofte kendetegnet ved at have en hyggelig og fortrolig tone. Det skyldes især, at eventyrsprog har et mundtligt præg og bruger en del vendinger fra talesprog. Eventyrsproget kan til tider virke naivt, men man skal ikke tage fejl. Det kan samtidig rumme nogle langt dybere underliggende betydninger.

I ”Hyrdinden og Skorstensfeieren” ser vi eventyrtonen helt fra begyndelsen, hvor fortælleren henvender sig til os læsere: ”Har Du nogensinde seet et rigtig gammelt Træskab, ganske sort af Alderdom og skaaret ud med Snirkler og Løvværk?” Her indledes eventyret med en læserhenvendelse i form af et spørgsmål: ”Har Du nogen sinde seet et rigtig gammelt Træskab”. Det gør, at vi som læsere føler os involverede i eventyret. Fortællerens læserhenvendelse skaber desuden en meget fortrolig tone, hvilket netop er et af eventyrsprogets kendetegn.

Læserhenvendelsen efterfølges af en præsentation af miljøet i dagligstuen:

Just saadant et stod der i en Dagligstue, der var arvet fra Oldemoder, og udskaaret med Roser og Tulipaner fra øverst til nederst; der vare de underligste Snirkler og mellem dem stak smaa Hjorte Hovedet frem med mange Takker, men midt paa Skabet stod snittet en heel Mand, han var rigtignok griinagtig at see paa og grine gjorde han.

I eksemplet kan vi se, at sproget er præget af mundtlig stil og talesprog. Det ser vi først og fremmest, fordi der er mange korte, indskudte informationer som fx ”der var arvet fra Oldemoder”. Den mundtlige tone kommer også til udtryk gennem ord som ”rigtignok”. Den mundtlige stil gør, at vi føler os hjemme, når vi læser eventyret, og derudover bidrager det også til tekstens eventyrtone.

Eventyrsproget i ”Hyrdinden og Skorstensfeieren” kommer også til udtryk gennem personernes navne. Både hyrdinden og skorstensfejeren bliver omtalt ud fra det, de forestiller. Vi ser noget lignende med Kineseren, der bliver omtalt ”Kineseren”, fordi han er en kinesisk dukke. Det er netop typisk for eventyr, at de omtaler personerne ud fra deres egenskaber.

Navnet ”Gjedebukkebeens-Overogundergeneralkrigskommandeersergeanten” er også meget eventyrligt. Det skyldes først og fremmest, at det er et meget langt navn, der er svært at sige. Fortælleren bemærker, at ”der ere ikke mange der faae den Titel”. Det giver navnet et eventyrligt præg, fordi navnet i eventyrets verden virker helt naturligt.

Desuden er det en humoristik kommentar til titler, som nogle gange kan være meget lange og komplicerede. Her forklares navnet med, at det er ”et svært Navn at sige”. Vi får at vide, at det er ”Børnene i Stuen”, der har givet ham den lange titel. Dermed er børnenes blik på verden samt deres opfindsomme sprogbrug med til at præge eventyret.

Virkning

Brugen af eventyrsprog i ”Hyrdinden og Skorstensfeieren” har den effekt, at sproget i sig selv signalerer, hvilken genre teksten tilhører, nemlig eventyret. Den eventyrlige tone gør teksten vele...