Personkarakteristik
Den lille pige er udstødt og længselsfuld
Hovedpersonen i ”Den lille Pige med Svovlstikkerne” er udstødt. Det kan vi se ud fra beskrivelserne af hendes udseende, tanker og handlemåde. Hun er udstødt på flere måder: I fortællingens begyndelse hører vi om, hvordan de andre børn på gaden støder hende fra sig. Her beskrives det, hvordan ”en Dreng” løber med den ene af hendes tøfler. Den anden tøffel er også forsvundet, så nu må pigen gå omkring på bare fødder i vinterkulden.
Det understreger, hvor udsat og udstødt hun er. Det fremhæver fortælleren også i det følgende afsnit, hvor kontrasten mellem pigen og det omgivende samfund er med til at karakterisere hende:
Der gik nu den lille Pige paa de nøgne smaa Fødder, der vare røde og blaa af Kulde; i et gammelt Forklæde holdt hun en Mængde Svovlstikker og eet Bundt gik hun med i Haanden; Ingen havde den hele Dag kjøbt af hende; Ingen havde givet hende en lille Skilling; sulten og forfrossen gik hun og saae saa forkuet ud, den lille Stakkel! Sneefnokkene faldt i hendes lange gule Haar, der krøllede saa smukt om Nakken, men den Stads tænkte hun rigtignok ikke paa. Ud fra alle Vinduer skinnede Lysene og saa lugtede der i Gaden saa deiligt af Gaasesteg; det var jo Nytaarsaften, ja det tænkte hun paa.
Her bliver det tydeligt, hvordan pigen ikke er en del af samfundet. Hun går på nøgne fødder, der er røde og blå af kulde. Dermed adskiller hun sig fra alle de andre i byen, der har ordentligt fodtøj på. Vi hører også, at der ikke er nogen, der køber hendes svovlstikker eller tager sig godt af hende. Desuden bliver hendes hår beskrevet som smukt. Hun fremstår dermed også som en køn lille pige. Karakteristikken skaber dermed i det hele taget sympati for hende.
Hun er altså helt alene og overladt til sig selv i den store, barske by. Fortælleren understreger, hvordan hun er sulten og fryser og ser forkuet ud, altså undertrykt. Det er derfor ikke så underligt, at hun tænker på lugten af gåsesteg og på de lysende vinduer. Hun drømmer tydeligvis om at kunne gå lige ind i et af de varme huse og spise sig mæt. Men det er også tydeligt, at drømmen ikke kan blive til virkelighed, for der er ingen, der ser hende eller tager sig af hende.
Pigen drømmer ikke om at komme hjem til sin egen familie. Hjemme hos hendes forældre er der nemlig meget koldt, og hun vil helt sikkert blive slået, hvis hun kommer hjem uden at have tjent nogen penge. Pigen er med andre ord både udstødt blandt de andre gadebørn, af samfundet og af sine egne forældre.
Den eneste person, der har taget sig godt af hende, er hendes mormor. Men mormoren er død. Det forstærker pigens oplevelse af at være alene og udstødt. Det forklarer samtidig, hvorfor hun også er optaget af at tænke på døden. Det ser vi mod slu...
