Fortælleteknik

Den alvidende tredjepersonsfortæller viser et socialt engagement

I H.C. Andersens eventyr er fortælleren stort set altid en alvidende tredjepersonsfortæller. Derudover er det dog forskelligt, hvad der kendetegner hans fortællere. Ofte er de drillende og ironiske, andre gange er de alvorlige og oprigtige. Det er mest det sidste, der er tilfældet i ”Den lille Pige med Svovlstikkerne”. Her virker fortælleren oprigtigt interesseret i at vise os den fattige piges vanskelige livsvilkår.

Fortælleren gør meget ud af at vise kontrasten mellem den fattige pige ude i kulden og den rigdom og overflod, hun forestiller sig inde i de varme huse. Det peger alt i alt på, at fortælleren i eventyret viser et stærkt socialt engagement, hvor vi uundgåeligt får sympati for den lille pige.

Fortælleren fokuserer særligt på den lille pige. Det er både pigens ydre og indre, der er i fokus i teksten. Dermed kunne vi få den tanke, at fortælleren er personbunden. Det vil sige, at fortællerens perspektiv er bundet til den lille piges synsvinkel. Eventyrets fortæller har dog en ekstra viden og viser flere gange evner til at hæve sig over pigens synsvinkel. Det ser vi blandt andet i fortællerens kommentarer om pigen, som er præget af medlidenhed. Det gælder kommentarer som ”men hvad kunde det hjælpe!” og ”den lille Stakkel!”.

Der er dog ét sted i teksten, hvor det bliver helt tydeligt, at fortælleren er alvidende. Det er til allersidst i eventyret, hvor pigen netop er fløjet op til Gud sammen med sin mormor. Her beskriver fortælleren først liget af den lille pige og konstaterer, at hun er ”frosset ihjel den sidste Aften i det gamle Aar”. Dernæst hører vi, hvad folk på gaden siger ved synet af pigen: ”Hun har villet varme sig! sagde man; Ingen vidste, hvad smukt hun havde seet, i hvilken Glands hun med gamle Mormoer var gaaet ind til Nytaars Glæde!”

Her viser fortælleren sin evne til at vurdere, hvad folk i byen ved og ikke ved. Dermed viser fortælleren sig at have en evne til at overskue og vurdere folks reaktion, som kun en alvidende fortæller kan have. Samtidig holder fortælleren fast i sit fokus på den lille pige og hendes indre oplevelser i dødsøjeblikket. Denne evne til at kombinere det alvidende overblik med indlevelsen i pigens oplevelser er afgørende for vores indtryk af, at fortælleren er oprigtigt engageret i pigens skæbne.

Fortælleren benytter sig af kommentarer

Der er brugt fortællerkommentarer i ”Den lille Pige med Svovlstikkerne”. Det vil sige, at der er steder i teksten, hvor fortælleren forholder sig direkte til personerne, hovedsageligt den lille pige. I indledningen er der to klare eksempler på fortællerkommentarer. Første kommentar kommer som en del af fortællerens beskrivelse af de store tøfler, som pigen har fået på hjemmefra:

ja hun havde jo rigtignok havt Tøfler paa, da hun kom hjemme fra; men hvad kunde det hjælpe! det var meget store Tøfler, hendes Moder havde sidst brugt dem, saa store vare de, og dem tabte den Lille, da hun skyn...