Perspektivering

Eventyret udtrykker centrale tendenser i romantikken

Eventyret er udgivet i 1845, det vil sige mod slutningen af den periode, vi kalder romantikken. I romantikken lagde forfatterne generelt set stor vægt på menneskets indre følelsesliv og på fantasi og drømme. De lagde også vægt på visse personers særlige evner til at se og indse de større sammenhænge i verden. Disse personer var ofte børn eller outsidere i den borgerlige voksenverden.

”Den lille Pige med Svovlstikkerne” er på den måde en typisk romantisk fortælling. Den lille pige har et hårdt liv, men hun finder trøst i sine drømmesyn. Det kan vi tydeligt se i beskrivelserne, der også viser os pigens stærke følelser, fx da hun forestiller sig, at hun sidder under et stort juletræ:

Hun tændte en ny. Da sad hun under det deiligste Juletræ; det var endnu større og mere pyntet, end det hun gjennem Glasdøren havde seet hos den rige Kiøbmand, nu sidste Juul; tusinde Lys brændte paa de grønne Grene og brogede Billeder, som de der pynte Boutikvinduerne, saae ned til hende. Den Lille strakte begge Hænder i Veiret - da slukkedes Svovlstikken; de mange Julelys gik høiere og høiere, hun saae de vare nu de klare Stjerner, een af dem faldt og gjorde en lang Ildstribe paa Himlen.

I citatet bruger H.C. Andersen en type billedsprog, som vi ofte ser i tekster fra romantikken, nemlig besjæling. Pigen har det, som om hun sidder under et vidunderligt juletræ og ser på lysene, der brænder på træets grene. Samtidig hører vi om de ”brogede Billeder”, der ”saae ned til hende”. Vi må forstå det sådan, at det egentlig er pigen, der ser på disse mangefarvede (”brogede”) billeder. De må være en slags pynt på træet. Men i citatet hedder det, at det er billederne, der ser ned på hende. Billederne får altså menneskelige egenskaber. Vi siger, at de bliver besjælede.

Besjæling bliver ofte brugt i romantikken, fordi det giver et indtryk af, at verden omkring hovedpersonerne er levende. Der er direkte forbindelse mellem den ydre verden, som personerne betragter, og de indre følelser, som indtrykkene skaber hos personerne. Sådan er det også hos pigen. Her er det ydre indtryk et minde fra ”sidste Juul”, hvor hun har set”det deiligste Juletræ”. Det forestiller hun sig nu igen. Det er, som om juletr...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind