Analyse

På denne side giver vi dig et overblik over vores analyse af "Den lille Pige med Svovlstikkerne" af H.C. Andersen.

”Den lille Pige med Svovlstikkerne” har både romantiske og realistiske træk og stammer periodemæssigt fra romantikken, men sætter et problem under debat på en måde, der er mere realistisk, end vi typisk ser det i H.C. Andersens eventyr. Denne dobbelthed i teksten kan vi forklare på mange forskellige måder. Det bliver tydeligt, når vi analyserer den grundigt, sådan som vi gør på de følgende sider.

Først ser vi nærmere på personerne i teksten. Her er det beskrivelsen af den lille pige, der er i fokus, men hendes forhold til mormoren er også relevant at undersøge. Den lille pige er beskrevet som udstødt og skrøbelig, men vi får også indblik i hendes følelsesliv. Her ser vi, at hun er fremstillet som en længselsfuld person.

Derefter følger en side om tekstens miljøbeskrivelse. Miljøet er fattigt og hårdt og præger den lille piges livsmuligheder på en afgørende måde. Samtidig viser eventyret os et rigt, borgerligt miljø, hvor højtiden omkring jul og nytår bliver fejret på en festlig måde. Kontrasten mellem det fattige og det rige miljø er med til at understrege den lille piges håbløse situation. Det betyder, at tekstens miljøbeskrivelse generelt er kritisk.

Eventyrets sprog og symboler er et kapitel for sig. Sproget er præget af en mundtlig stil. Fortælleren bruger mange positive ord og stærke følelsesudbrud. Den lille pige kommer også til orde med en følelsesladet sproglig stil. Desuden analyserer vi eventyrets brug af billedsprog. Det er især præget af besjælinger, hvilket er et typisk romantisk træk. Endelig ser vi på to stærke symboler i teksten: svovlstikkerne og nytåret.

På den fjerde analyseside fokuserer vi på eventyrets fortæller og brugen af synsvinkel. Fortælleren er en traditionel alvidende fortæller, der kommer med flere direkte kommentarer om personerne. Synsvinklen er kombineret indre og ydre, så vi både følger den lille piges tanker og følelser og ser hende beskrevet udefra. Den indre synsvinkel kommer især til udtryk gennem eventyrets lidt atypiske brug af tankereferat.

Kompositionen i ”Den lille Pige med Svovlstikkerne” er kendetegnet af, at historien ikke er bygget op over hjemme-ude-hjem-modellen. Det understreger, at den lille pige ikke rigtig har noget hjem. Hun har i hvert fald ikke noget trygt sted at søge hen. Til gengæld følger opbygningen af eventyret den såkaldte berettermodel. Teksten begynder med en præsentation, hvilket også er typisk for eventyr. Derimod er slutningen atypisk for genren, fordi den gør teksten mere tvetydig.

I det sidste analyseafsnit ser vi på tekstens eventyrtræk. Vi gennemgår, hvorfor ”Den lille med Pige med Svovlstikkerne” på visse punkter minder om et traditionelt eventyr og forklarer også, hvordan den adskiller sig fra eventyrgenren. Teksten er egentlig et kunsteventyr, hvilket er tydeligt af forskellige årsager.

Vi indleder analysesiderne med at stille en række arbejdsspørgsmål. Dem kan det være en god ide at svare på først. Derefter kan du læse alle vores grundige svar. Men husk, at vores svar ikke er udtømmende, selv om de er grundige. Husk også, at en god tekstanalyse har et klart fokus. Du behøver altså ikke komme omkring alle de mange punkter, vi er inde på her i analysen, hvis du skal holde et oplæg eller skrive opgave om ”Den lille pige med Svovlstikkerne”.

Se også vores webbog med forslag til, hvordan du bedst kan analysere H.C. Andersens eventyr: