Genre

”Den lille Pige med Svovlstikkerne” har nogle få, men klare eventyrtræk

Der er ikke så mange klassiske eventyrtræk i ”Den lille Pige med Svovlstikkerne”. Faktisk bliver teksten nogle gange omtalt som en ”novelle” eller bare en ”historie”, fordi de realistiske træk er stærkere end eventyrtrækkene. Det er desuden det samfundskritiske budskab om, hvor dårligt de fattige behandles, der har betydet, at nogle læsere opfatter teksten som en novelle. ”Den lille Pige med Svovlstikkerne” er dog udgivet som et eventyr af H.C. Andersen. Den var oprindelig del af bind 2 af samlingen Nye Eventyr fra 1848.

Der er da også flere klare eventyrtræk i fortællingen, blandt andet brugen af gentagelser og kontraster, som vi kender fra folkeeventyr. Her gentages bestemte formuleringer, og hovedpersonen sættes ofte på en række prøver, der grundlæggende set ligner hinanden. Dermed bygges handlingen op om en slags gentagelser. Folkeeventyr bruger også mange kontraster. Det kan være kontraster i persongalleriet, hvor der fx er onde og gode kræfter, eller det kan være kontraster i miljøet, hvor der fx er store, farlige skove på den ene side og et lille trygt hjem på den anden.

I fortællingen om den lille pige er der en bestemt handling, der sker fem gange. Det er den handling, hvor pigen tænder én eller flere svovlstikker for at holde varmen og for at se noget positivt for sit indre blik. Fortælleren nævner ikke antallet af gange, men det bliver markeret i teksten, at der er tale om en gentagelse.

Allerede da hun tænder den første svovlstik kan vi fornemme, at det nu er et særligt handlingsforløb, der er startet. Det skyldes den detaljerede beskrivelse af selve processen. Fortælleren gengiver fx lyden af svovlstikken, når den bliver strøget mod væggen og dermed antændes. Vi hører også både om pigens forventning til varmen fra svovlstikken og om hendes glæde, da hun har tændt den.

Hendes smaa Hænder vare næsten ganske døde af Kulde. Ak! en lille Svovlstikke kunde gjøre godt. Turde hun bare trække een ud af Bundtet, stryge den mod Væggen og varme Fingrene. Hun trak een ud, »ritsch!« hvor spruddede den, hvor brændte den! det var en varm, klar Lue, ligesom et lille Lys, da hun holdt Haanden om den; det var et underligt Lys!

Herefter beskrives det, hvordan pigen føler, at hun sidder foran en stor kakkelovn. Dermed har eventyret introduceret en kontrast mellem den lille svovlstik, som kun brænder i kort tid, og den store jernkakkelovn, der kan varme en hel stue op. Desuden er der lagt op til, at pigen skal gentage handlingen. Det bliver understreget gennem den skuffede stemning, der breder sig, da flammen går ud.

Der er med andre ord lagt op til, at pigen skal gentage sin handling. Det gør hun i alt fire gange, og hver gang nævnes det, at det er noget hun gør igen eller på ny. ”En ny blev strøget”, står der fx, da hun tænder den anden svovlstik. Tredje gang hedder det: ”Hun tændte en ny”. Fjerde gang: ”Hun strøg igjen mod Muren er Svovlstikke”. Femte gang adskiller handlingen sig fra de første fire, fordi pigen her tænder resten af bundet: ”hun strøg ihast den hele Rest Svovlstikker”, står der.

Hver gang fører antændingen til, at vi hører, hvad pigen nu forestiller sig. Vi præsenteres for det ene positive drømmebillede efter det andet. Dermed får teksten et forudsigeligt forløb og bliver stærkt præget af den gentagne handling, hvor pigen tænder en ny svovlstik. Det gentages også efter de første svovlstikker, hvor skuffende det er, når de brænder ud igen. Fx står der efter det andet drømmesyn, at svovlstikken ”slukkedes […] og der var kun den tykke, kolde Muur at see”.

Her opstår igen en kontr...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind