Personkarakteristik og miljø

Fribytteren er en nysgerrig og kreativ skikkelse

”Fribytter” indeholder kun én person, nemlig titelkarakteren, fribytteren.

I den første strofe bliver fribytteren beskrevet som en ”Sejler”; en tilbagelænet dagdriver, der søvnigt lader sig føre med af vinden, mens han kigger på spejlbilledet af de ”vilde Lande” i havoverfladen:

Er en Fribytter ikke en Sejler,
der flakker fra grønt til rødt
og vaagnende stirrer mod Livet,
men søvnigt mod alt, som er dødt?
Og ligger han ikke og døser
i læ af Latinersejlet
og ser paa de vilde Lande,
som i Havet staar omvendt spejlet?

Her bliver brugt ord som ”søvnigt” og ”døser”, der står i modsætning til den intensitet, som fribytteren beskrives med i digtets sidste strofe, hvor fribytteren karakteriseres som en ”Skaber”. Han skaber med ”voldsomme hænder”, idet han må ”slynge sin indre Verden” ud for at give sine flygtige indre syner en fast, ydre form. 

Imellem de to yderpunkter bliver fribytteren beskrevet som hhv. en ”samler” i strofe to og en ”drømmer” i strofe tre.

Fribytteren er en samler i den forstand, at han samler en masse indtryk på sine rejser. Han er dog ikke noget nøgternt registrerende kamera, som bare opfatter virkeligheden, som den er, neutralt og objektivt. Han ”spejler Alverdens Lyst”, dvs. han oplever og gengiver gennem sit eget subjektive filter, som altså er ”lyst”, hvilket også fremgår af de intense, farverige beskrivelser, der følger i strofe 2, f.eks.:

- Den kalkhvide Havneby kravler
fra Havet mod blaa Bjærges Kyst!

Beskrivelsen er langt fra nøgtern og neut...