Fortælleteknik

Digtet er fortalt af en skjult fortæller

”Fribytter” er fortalt af en skjult fortæller. Fortælleren giver sig nemlig ikke direkte til kende i teksten ved at sige eksempelvis ”jeg” eller ”vi”.

Vi kan også sige, at digtet er fortalt i tredjeperson. Digtets hovedperson bliver ikke omtalt i førsteperson, men som ”en Fribytter” eller ”han”, altså i tredjeperson. Vi kan fremhæve digtets første strofe som eksempel:

Er en Fribytter ikke en Sejler,
der flakker fra grønt til rødt
og vaagnende stirrer mod Livet,
men søvnigt mod alt, som er dødt?
Og ligger han ikke og døser
i læ af Latinersejlet
og ser paa de vilde Lande,
som i Havet staar omvendt spejlet?

I første strofe er fribytteren beskrevet udefra, i hvert fald, hvis vi holder os til det, der er beskrevet på billedplanet. Som vi beskrev i afsnittet om billedsprog, så er havet også et billede på sindet. I den forstand er beskrivelsen af fribytterens sejlads ikke kun en beskrivelse af en ydre rejse, men også af en indre rejse i sindet.

I de senere strofer bliver metaforen mere åbenlys, og det bliver mere tydeligt, at det også er fribytterens indre tilstand, der bliver beskrevet. Hele tredje strofe er tydeligvis en beskrivelse af fribytterens sind:

Er en Fribytter ikke en Drømmer
med Sind som et Va...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind