Andre sproglige virkemidler

Digtet benytter sig af retoriske spørgsmål

Hver strofe begynder med et retorisk spørgsmål, der retter fokus mod et bestemt aspekt af fribytterens – og digterens – væsen: ”Er en fribytter ikke en Sejler”, ”en samler”, ”en Drømmer” og ”en Skaber”.

Det er værd at bemærke, at tankerne om digterens væsen bliver fremsat som retoriske spørgsmål, ikke som ubestridelige sandheder. Første, tredje og sidste strofe slutter med spørgsmålstegn. Den spørgende tilgang harmonerer fint med den forståelse af forholdet mellem bevidsthed og verden, som digtet beskriver.

Digtet hævder, at sindet ikke er noget klart og neutralt spejl, der blot gengiver verden, som den er. Oplevelsen af verden er altid subjektivt farvet - sindets spejl er ”af Drømmenes Aande dugget”, som det udtrykkes i tredje strofe. Der er ikke ét billede af verden, som er almengyldigt. Der er en masse perspektiver, eller sagt på en anden måde, en masse subjektive oplevelser.

Man kan naturligvis ikke sige, at det er en almengyldig sandhed, at alt på den måde er relativt, i hvert fald ikke, hvis man vil undgå selvmodsigelse. Derfor spørger digtet forsigtigt og forsøgsvis, om det mon forholder sig sådan.

De retoriske tilgang er på de...