Rim og rytme

Digtet er præget af ende- og balladerim

”Fribytter” indeholder en del enderim. Digtets rimmønster er fast, og det er bygget op omkring såkaldte balladerim.

Andet og fjerde vers rimer i hver strofe. Det samme gør sjette og ottende vers. De øvrige vers rimer ikke. Vi kan som eksempel på det faste rimmønster se på den første strofe. De rimende stavelser er fremhævet med hhv. fed og understreget skrift:

Er en Fribytter ikke en Sejler,
der flakker fra grønt til rødt
og vaagnende stirrer mod Livet,
men søvnigt mod alt, som er dødt?
Og ligger han ikke og døser
i læ af Latinersejlet
og ser paa de vilde Lande,
som i Havet staar omvendt spejlet?

Vi kan notere dette rimmønster ved at give de vers, der rimer, det samme bogstav: xAxAxbxb. Vi skriver x ud for de vers, der ikke rimer. Vi bruger stort bogstav, hvis rimet falder på en trykstærk stavelse. Det kaldes også mandlige rim eller udgange. Vi bruger omvendt små bogstaver, når rimene falder på tryksvage stavelser, der kaldes kvindelige rim eller kvindelige udgange. 

Virkning

Det faste rimmønster giver digtet et sammenhængende og harmonisk udtryk, som vi sjældent forbinder med modernistiske digte, der oftest er friere i formen. Rimmønsteret er altså med til at give det ellers mode...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind