Vergil

Hvem var Vergil?

Vergil var en romersk forfatter, der levede i tiden 70-19 f.Kr. Det vil sige, at han oplevede borgerkrigene i 40’erne og 30’erne f.Kr., som ledte til republikkens fald og Augustus’ magtovertagelse. Han er især berømt for at være forfatter til Æneiden.

Hans fulde navn var Publius Vergilius Maro. Han voksede op i Norditalien og kom som 15-årig til Rom, hvor han fik en uddannelse rettet mod politik, men endte som digter. Han blev regnet for en af tidens bedste forfattere og blev en del af kredsen omkring kejser Augustus. Kejseren ønskede at opdrage det romerske folk i de gamle dyder som gudsfrygt, retskaffenhed, mandsmod og loyalitet - og han ville bruge litteraturen til dette formål.

Vergil begyndte med at skrive forskellige digte, men fik snart en langt større opgave. Augustus bad ham skrive et storslået romersk epos, som både skulle fremme dyderne og ophøje den romerske historie og Augustus’ styre. I år 30 f.Kr. påbegyndte Vergil dette arbejde, som blev til Æneiden. Vergil blev syg i år 19 f.Kr. og nåede ikke at gøre de sidste detaljer i værket færdige, inden han døde. Han havde besluttet, at værket skulle brændes, fordi det var ufærdigt, men Augustus valgte at udgive det. 

Æneiden blev et kæmpe hit. Værket fik hurtigt status som romersk nationalepos. Dvs. at det blev opfattet som den autoritative historie om oprindelsen til det romerske folk. Det blev læst i alle romerske skoler i antikken, og helt frem til år 1700 blev Vergil regnet for den fornemste af alle digtere i Europa.

Vergils hovedværk: Æneiden

Se også: Analysehjælp til Æneiden

Æneiden af Vergil regnes for det vigtigste romerske epos, der er skrevet. Det handler om Æneas, der er en helt fra den ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind