Episke genretræk og stiltræk

Her forklarer vi om de genremæssige kendetegn og træk ved et epos fra antikken. Disse kendetegn gælder både for græsk epos og romersk epos

Indholdsmæssige genretræk for epos

Indholdsmæssigt er et epos kendetegnet ved at være en længere, sammenhængende fortælling om guders og heltes bedrifter i en mytisk fortid. I Iliaden følger vi eksempelvis græske og trojanske helte i den trojanske krig.

Heltens rolle

Helten i eposset skal leve op til sin ‘bedsthed’ (areté) og vinde ære (timé) og et stort ry (kléos). Det gør han ved at ofre til guderne og adlyde dem (for at få dem på sin side), være tapper i krig (så han opnår ære) og være god til at tale for sig (så han kan få sin vilje igennem).

Heltens primære opgave er at vinde ære og ry til sig selv og sin slægt. Det gør han fx ved at erobre byer, overvinde andre helte i krig og røve krigstrofæer som rustninger, guld og kvinder. Han kan også vinde et stort ry ved at være klog eller udøve bedrifter, som folk taler om, fx Odysseus' mange bedrifter og snedige påfund i Odysséen

Gudernes rolle

Guderne har den suveræne magt i eposset, og det er derfor afgørende for mennesker at være på god fod med dem. Guderne griber ind i epossets handling og ændrer den undervejs, alt efter hvilke mennesker de favoriserer eller hader. De er ikke moralsk gode eller onde, men meget menneskelignende (antropomorfe) både af udseende og væremåde.

Temaer

Temaerne i et epos er typisk store emner som skæbnen, forholdet til guderne, ære og ry, heltegerninger, døden, kærligheden og moralen, dvs. hvordan m...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind