Æneiden

Her finder du Studienets hjælp til Æneiden af Vergil. Vi går i dybden med analyse af de mest anvendte sange fra eposet i Oldtidskundskab på STX. Ved at læse i denne webbog får du en god forståelse for handlingen, personerne, guderne og temaerne i Æneiden. Desuden kommer vi ind på eposets opbygning, metrik og sproglige virkemidler. Du får også noget baggrundsviden, som er nyttig til at få indblik i de dybereliggende temaer i eposet.

Tilblivelsen af Æneiden

Vergil skrev eposet i perioden ca. år 29-19 f.Kr. Det blev til på bestilling fra Kejser Augustus, som gerne ville have et romersk nationalepos, som kunne måle sig med grækernes Iliaden og Odysséen

Forfatteren til Iliaden og Odysséen, regnede man med, var en blind skjald ved navn Homer, som vistnok levede i 700-tallet f.Kr. Homers digtning var et ophøjet ideal, som alle forfattere og læsere i antikken så op til. Vergils opgave var derfor at skrive et romersk epos i stil med Iliaden og Odysséen. Og det gjorde han. Både i forhold til genre, skrivestil og indhold trækker Æneiden i høj grad på Homers eposer. 

Vergils hovedperson, Æneas, har han hentet fra Iliaden, hvor Æneas er en dygtig trojansk kriger af fornem slægt. Når det kommer til handlingen i Æneiden, er Vergil især inspireret af Odysséen. Ligesom Odysseus er Æneas ude på en lang og problemfyldt rejse fra Troja, og ligesom Odysseus er Æneas forfulgt af en gud, som hader ham. Genremæssigt lægger Vergil sig i direkte forlængelse af Homer, og han bruger mange af de samme sproglige virkemidler.  

Men samtidig skabte Vergil med Æneiden et selvstændigt værk, der godt nok henter inspiration fra Homer, men som bruger denne inspiration på en original måde. Æneiden blev hurtigt populær i Romerriget, og helt frem til 1700-tallet blev det regnet for den bedste litteratur skrevet af mennesker i Europa overhovedet. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Æneiden

[13]
Bedømmelser
  • 04-02-2024
    Givet af 3.g'er på STX
  • 30-05-2023
    Givet af 3.g'er på STX
  • 25-04-2023
    Givet af 2.g'er på STX
  • 12-02-2023
    Givet af 3.g'er på STX