Græsk epos

Det græske epos er en længere fortælling på vers, der beretter om fortidens heltegerninger og gudernes indgriben i en mytisk tidsalder, fx under den trojanske krig. Epos betyder 'fortælling', eller mere præcist en 'heltefortælling'.

I den græske tradition er Iliaden og Odysseen af Homer uden sammenligning de mest kendte eposser, og dem man arbejder mest med i Oldtidskundskab. Andre græske eposser er Theogonien og Værker og dage af Hesiod samt Argonautica af Apollonius Rhodius.

På de følgende sider kommer vi omkring de væsentligste emner inden for græsk epos i Oldtidskundskab:

Uddrag

Se et uddrag fra siderne om Græsk epos:

Tilblivelse og historisk sandhed?

Iliaden og Odysseen er sandsynligvis blevet til omkring år 700 f.Kr. Handlingen foregår imidlertid langt tidligere, nemlig i mykensk tid, ca. år 1200 f.Kr. Eposerne er fiktion (opdigtet), men er baseret på sagn om gamle græske konger og helte - og formentlig også på sagn om krige mod Troja. På den måde er der en form for historisk kerne i fortællingerne.

Det er vigtigt at forstå, at der i antikken ikke blev sat spørgsmålstegn ved værkernes historiske sandhed. Datidens folk troede, at historierne var sande, for i fortællingerne garanteres sandheden af guderne, nemlig ved musepåkaldelsen. 

Den ypperste litteratur i antikken

Homers eposer, Iliaden og Odysseen, blev regnet for den bedste og fornemste litteratur i ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind