Begreber i International Politik

På denne side hjælper vi dig med at forstå centrale centrale begreber indenfor international politik. Vi giver dig en kort og præcis gennemgang af begreberne. Hvis du har brug for en mere dybdegående forklaring, så linker vi til andre relevante kompendier, der kan hjælpe dig med at forstå alle aspekter af begrebet.

Anarki

Anarki indenfor international politik henviser til, at teoriretningen realismen mener, at det internationale system er præget af anarki, hvilket betyder, at der ikke er nogen til at opretholde internationale lov. Det vil sige, at der ikke er nogen garant for staternes sikkerhed, hvilket medfører, at staterne frygter hinandens hensigter. Staterne stoler derfor kun på sig selv, hvilket får staterne til at opruste militært. Oprustningen kan medføre et sikkerhedsdilemma

Modent anarki

Realismen mener modsat idealismen ikke, at der kan opnås varig fred i det internationale system. Dog anerkender realismen, at anarkiet kan modnes. Det vil sige, at der opstår alliancer mellem staterne og/eller opstår regimedannelse. Regimedannelse er, når en gruppe aktører udvikler faste normer indenfor et afgrænset område, f.eks. handel. 

Idealismen mener, at det internationale system vil udvikle sig fra anarki mod varig fred, mens realismen mener, at der altid er risiko for tilbagefald til det simple anarki.

Bandwagoning

Bandwagoning er et begreb indenfor neorealisme. Begrebet beskriver en situation, hvor stater vælger at følge supermagten, da de får nogle fordele ud af at følge supermagten. En sådan fordel kan være beskyttelse mod andre supermagter. Hvis stater ikke følger supermagtens normer risikerer de også, at supermagten vil reagere aggressivt.

Bipolaritet

Polaritet handler om, hvor mange ledende stater, der er i det internationale system. Hvis der er to supermagter, så er det internationale system bipolært. Et eksempel på bipolaritet er Den Kolde Krig, hvor USA og Sovjetunionen var supermagter.

Blød magt

Blød magt er en form for ressourcemagt, hvor ressourcerne ikke er fysiske. Blød magt kan f.eks. være kultur, ideologi og institutioner. Det er en magtform, hvor andre stater vælger at ændre adfærd, fordi de er tiltrukket af den kultur eller ideologi som den magtfulde stat har. Adfærdsændringen sker altså frivilligt. Blød magt adskiller fra hård magt ved at være en magtform, der ikke bygger på tvang. 

Et eksempel på blød magt kan være EU-østudvidelsen i 2004. De østeuropæiske lande valgte at følge EU's ønske om demokratisering, fordi de var tiltrukket af EU's institutioner.

Det internationale system

Det internationale system er et begreb indenfor studiet af international politik og referer til idéen om, at internationale aktører som stater, organisationer og virksomheder handler indenfor et system. Systemet påvirker, hvilke mål aktørerne sætter sig og hvilke muligheder de har for at forfølge målene

Engelsk skole

Den engelske skole er teori indenfor international politik, der befinder sig et sted mellem idealisme og realisme. Ifølge teorien eksisterer der et anarkisk internationalt samfund, der påvirker, hvordan staterne handler. Du kan læse mere om den engelske skole i vores kompendium om teorier indenfor international politik.

EU

EU (Den Europæiske Union) er en international organisation med 28 medlemslande. Organisationen arbejder for at sikre samarbejde på tværs af medlemslandene. Du kan læse mere om EU i vores noter om International Politik.

FN

FN (Forenede Nationer) er en international organisation med 193 medlemslande, hvis formål er at sikre verdensfreden. Organisationen har 5 hovedorganer, der har forskellige opgaver. Du kan læse mere om FN i vores noter om International Politik.

Funktionalisme

Funktionalisme er en teori om den politiske integration i EU. Funktionalister mener, at mennesker har fælles behov og at disse behov løses bedst internationalt af eksperter end nationalt. Integrationen i EU vil altså bestå af en gradvis løsning af fælles opgaver. Endemålet for funktionalister er derfor ikke en forbundsstat, men funktionelt afgrænsede internationale organisationer, der varetager konkrete velfærdsopgaver uafhængigt af hinanden. Det kan f.eks. være et fælles europæisk sygehusvæsen.

Nogle funktionalister mener, at de overstatslige organisationer med tiden vil erstatte nationalstaterne.

Funktionalisme er et eksempel på integra...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind