Begreber i International Politik

På denne side hjælper vi dig med at forstå centrale centrale begreber indenfor international politik. Vi giver dig en kort og præcis gennemgang af begreberne. Hvis du har brug for en mere dybdegående forklaring, så linker vi til andre relevante kompendier, der kan hjælpe dig med at forstå alle aspekter af begrebet.

Absolut ressourcemængde

Absolut ressourcemængde betyder, at man ser på én stats ressourcemængde – den faktiske mængde ressourcer – uafhængigt af andre staters ressourcemængde. Idealismen har typisk fokus på den absolutte ressourcemængde.

Afgørelse

Afgørelser er en type EU-lov. Det er en bindende lov for dem afgørelsen drejer sig om. Det kan være et eller flere lande, virksomheder eller enkeltpersoner i EU.

Afskrækkelse

Afskrækkelse er en militær strategi, hvor man forsøger at undgå, at modparten angriber ved at gøre konsekvenserne ved et angreb store. Det er især atomstater, der benytter denne strategi. Et angreb på en atomstat kan medføre, at atomstaten vælger at bruge atomvåben til at udslette den angribende stat. Konsekvensen ved at angribe afskrækker dermed et angreb.

Kaldes også gensidig afskrækkelse.

Aktiv internationalisme 

Aktiv internationalisme er en form for aktivistisk udenrigspolitik, hvor man forsøger at nå sine udenrigspolitiske mål via internationale organisationer og hvor man arbejder for at styrke det internationale samarbejde. 

Aktivistisk udenrigspolitik

En stats udenrigspolitik kan karakteriseres som aktivistisk, hvis staten aktivt forsøger at fremme sine mål ved at føre selvstændig udenrigspolitik eller ved at deltage aktivt i internationale alliancer.

Alliancepolitik

Alliancepolitik er den politik en stat fører i forhold til internationale alliancer.

Amsterdam-traktaten

Amsterdam-traktaten fra 1997 gjorde Schengen-konventionen til en formel del af EU-samarbejdet. Traktaten trådte i kraft i 1999.

Anarki

Anarki indenfor international politik henviser til, at der ikke er nogen til at opretholde international lov. Det vil sige, at der ikke er nogen garant for staternes sikkerhed, hvilket medfører, at staterne frygter hinandens hensigter. Staterne stoler derfor kun på sig selv, hvilket får staterne til at opruste militært. Oprustningen kan medføre et sikkerhedsdilemma. 

Det er særligt teoriretningen realismen, der mener, at det internationale system er præget af anarki. Den engelske skole mener ligeledes, at der er anarki.

Modent anarki

Et modent anarki betyder, at der opstår alliancer mellem staterne og/eller opstår regimedannelse. Regimedannelse er, når en gruppe aktører udvikler faste normer indenfor et afgrænset område, f.eks. handel.

Realismen mener ikke, at der kan opnås varig fred i det internationale system. Dog anerkender realismen, at anarkiet kan modnes. 

Idealismen mener omvendt, at det internationale system vil udvikle sig fra anarki mod varig fred, mens realismen mener, at der altid er risiko for tilbagefald til det simple anarki.

Arena

I International Politik bruger man begrebet arena til at diskutere, hvorvidt FN er en arena eller en aktør. Med arena mener man om FN blot er et sted, hvor staterne kan varetage deres egne interesser. I det scenarie kan FN ikke handle selvstændigt. Det er realismen, der anser FN som en arena.

Balancering

Balancering foregår, når supermagter afbalancerer hinandens magt eller når andre stater danner en alliance, der kan fungere som modpol til supermagten. Det kan staterne gøre ved at danne alliancer med andre stater samt ved at opruste eget militær. På den måde opstår der en ligevægt mellem supermagten og alliancens ressourcer, hvilket har en afskrækkende effekt på begge parter.

Neorealismen mener, at systemets hierarki og anarki fører til balancering, fordi stater altid vil forsøge at øge deres magtressourcer.

Bandwagoning

Bandwagoning er et begreb indenfor neorealisme. Begrebet beskriver en situation, hvor stater vælger at følge supermagten, da de får nogle fordele ud af at følge supermagten. En sådan fordel kan være beskyttelse mod andre supermagter. Hvis stater ikke følger supermagtens normer risikerer de også, at supermagten vil reagere aggressivt.

Bipolaritet

Polaritet handler om, hvor mange ledende stater, der er i det internationale system. Hvis der er to supermagter, så er det internationale system bipolært. Et eksempel på bipolaritet er Den Kolde Krig, hvor USA og Sovjetunionen var supermagter.

Blød aktivisme

Blød aktivisme er en udenrigspolitik, der bruger økonomiske og diplomatiske midler til at nå statens mål.

Blød magt

Blød magt er at få andre til at ville noget, der er mere i overensstemmelse med ens interesser. 

Buck pass