Begreber i International Politik

På denne side hjælper vi dig med at forstå centrale centrale begreber indenfor international politik. Vi giver dig en kort og præcis gennemgang af begreberne. Hvis du har brug for en mere dybdegående forklaring, så linker vi til andre relevante kompendier, der kan hjælpe dig med at forstå alle aspekter af begrebet.

Aktiv internationalisme 

Aktiv internationalisme er en form for aktivistisk udenrigspolitik, hvor man forsøger at nå sine udenrigspolitiske mål via internationale organisationer og hvor man arbejder for at styrke det internationale samarbejde. 

Aktivistisk udenrigspolitik

En stats udenrigspolitik kan karakteriseres som aktivistisk, hvis staten aktivt forsøger at fremme sine mål ved at føre selvstændig udenrigspolitik eller ved at deltage aktivt i internationale alliancer.

Anarki

Anarki indenfor international politik henviser til, at der ikke er nogen til at opretholde international lov. Det vil sige, at der ikke er nogen garant for staternes sikkerhed, hvilket medfører, at staterne frygter hinandens hensigter. Staterne stoler derfor kun på sig selv, hvilket får staterne til at opruste militært. Oprustningen kan medføre et sikkerhedsdilemma

Det er særligt teoriretningen realismen, der mener, at det internationale system er præget af anarki. Den engelske skole mener ligeledes, at der er anarki.

Modent anarki

Et modent anarki betyder, at der opstår alliancer mellem staterne og/eller opstår regimedannelse. Regimedannelse er, når en gruppe aktører udvikler faste normer indenfor et afgrænset område, f.eks. handel.

Realismen mener ikke, at der kan opnås varig fred i det internationale system. Dog anerkender realismen, at anarkiet kan modnes. 

Idealismen mener omvendt, at det internationale system vil udvikle sig fra anarki mod varig fred, mens realismen mener, at der altid er risiko for tilbagefald til det simple anarki.

Bandwagoning

Bandwagoning er et begreb indenfor neorealisme. Begrebet beskriver en situation, hvor stater vælger at følge supermagten, da de får nogle fordele ud af at følge supermagten. En sådan fordel kan være beskyttelse mod andre supermagter. Hvis stater ikke følger supermagtens normer risikerer de også, at supermagten vil reagere aggressivt.

Bipolaritet

Polaritet handler om, hvor mange ledende stater, der er i det internationale system. Hvis der er to supermagter, så er det internationale system bipolært. Et eksempel på bipolaritet er Den Kolde Krig, hvor USA og Sovjetunionen var supermagter.

Blød aktivisme

Blød aktivisme er en udenrigspolitik, der bruger økonomiske og diplomatiske midler til at nå statens mål.

Blød magt

Blød magt er en form for ressourcemagt, hvor ressourcerne ikke er fysiske. Blød magt kan f.eks. være kultur, ideologi og institutioner. Det er en magtform, hvor andre stater vælger at ændre adfærd, fordi de er tiltrukket af den kultur eller ideologi som den magtfulde stat har. Adfærdsændringen sker altså frivilligt. Blød magt adskiller fra hård magt ved at være en magtform, der ikke bygger på tvang. 

Begrebet bruges også om selve magtudøvelsen. Dvs. at en stat udøver blød magt.

Et eksempel på blød magt kan være EU-østudvidelsen i 2004. De østeuropæiske lande valgte at følge EU's ønske om demokratisering, fordi de var tiltrukket af EU's institutioner.

Demokratitesen

Demokratitesen er en tese indenfor idealismen om, at demokratiets udbredelse mindsker sandsynligheden for krig, fordi demokratier sjældent går i krig med hinanden.

Determinanter

Determinanter er relativt konstante ressourcer, såsom areal, beliggenhed, naturressourcer med flere.

Det internationale system

Det internationale system er det system internationale aktører som stater, organisationer og virksomheder handler indenfor. Systemet påvirker, hvilke mål aktørerne sætter sig og hvilke muligheder de har for at forfølge målene. Realismen mener, at det internationale system er kendetegnet ved anarki.

Engelsk skole

Den engelske skole er teori indenfor international politik, der befinder sig et sted mellem idealisme og realisme. Ifølge teorien er det internationale system præget af anarki i den forstand, at der ikke er nogen verdensregering, der kan håndhæve love i international politik. Men ifølge teorien er der nogle normer, som påvirker, hvordan staterne handler.  

EU

EU (Den Europæiske Union) er en international organisation med 28 medlemslande. Organisationen arbejder for at sikre samarbejde på tværs af medlemslandene. Du kan læse mere om EU i vores noter om International Politik.

FN

FN (Forenede Nationer) er en international organisation med 193 medlemslande, hvis formål er at sikre verdensfreden. Organisationen har 5 hovedorganer, der har forskellige opgaver. Du kan læse mere om FN i vores noter om International Politik.

Formel suverænitet

Du kan læse om formel suverænitet her.

Funktionalisme

Funktionalisme er en teori om den politiske integration i EU. Funktionalister mener, at mennesker har fælles behov og at disse behov løses bedst internationalt af eksperter end nationalt. Integrationen i EU vil altså bestå af en gradvis løsning af fælles opgaver. Endemålet for funktionalister er derfor ikke en forbundsstat, men funktionelt afgrænsede internationale organisationer, der varetager konkrete ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind