[86]

Begreber i Samfundsfag

Her finder du forklaringer på centrale begreber i Samfundsfag på A, B og C-niveau. Kompendiet kan bruges, uanset om du går på STX, HF, HTX eller HHX.

Du kan læse kompendiet fra ende til anden for at genopfriske viden om samfundsfaglige begreber, men du kan også bruge det som et opslagsværk, hvis du mangler hjælp til at forstå et bestemt begreb. Vi anbefaler, at du bruger søgefunktionen til at finde de begreber, du gerne vil læse om.

Kompendiet er opbygget på følgende måde: På siderne om international politik, sociologi, politik, økonomi og metode får du en oversigt over centrale begreber inden for hvert område. Vi fortæller dig desuden, hvor du kan finde en mere dybdegående forklaring af de fleste begreber.

Her får du et uddrag fra siden om begreber i international politik

Magthierarki

Staterne i det internationale system har ikke lige stor indflydelse. Der er et hierarki baseret på, hvor stor magt de forskellige stater har.  Der er fire forskellige placeringer i magthierarkiet. Øverst er supermagter, såsom USA. Dernæst kommer stormagter, som er stater, der har en vigtig rolle regionalt og nogen indflydelse globalt, f.eks. Tyskland. Herefter er mellemstore magter placeret. Disse stater har indflydelse indenfor deres region, særligt i forhold til deres nabostater. Et eksempel er Mexico, Nederst i hierarkiet er småstater, såsom Danmark. Småstater er afhængige af omgivende stater.

Der sker konstant magtforskydninger i det internationale system. Det betyder, at en stat godt kan bevæge sig både op og ned i hierarkiet. 

Magt som relation

Magt som relation handler om, hvor lille eller stor indflydelse én stat har på en anden stat. Det vil sige, hvorvidt en stat kan få andre stater til at handle anderledes end de ellers ville have gjort. Ifølge denne opfattelse af magt, så kan man ikke kun kigge på en stats ressourcer, når man skal vurdere, hvor meget magt en stat har. Der er nemlig også forskellige mellemliggende variable, der spiller en rolle for, hvor effektiv en stat kan bruge sine ressourcer til at udøve magt. Her skelnes der mellem institutionelle og ikke-institutionelle variable. 

Institutionelle variable kan f.eks. være afstemningsregler eller alliancer. Det vil sige, at institutionelle regler/normer kan have betydning for, hvorvidt en stat kan påvirke en anden. Disse regler/normer kan f.eks. hjælpe småstater med at påvirke stormagter.

Ikke-institutionelle variable kan f.eks. være viljestyrke eller legitimitet. Hvis en stat er villig til ofre liv på at få sin vilje igennem eller hvis magtudøvelsen er legitim, så kan det vægte højere end statens ressourcer...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Begreber i Samfundsfag

[86]
Bedømmelser
  • 27-03-2022
    Givet af 1.g'er på STX
    Der måtte gerne være en mere uddybende forklaring på nogle af begreberne eller et eksempel på begrebet i en sammenhæng. Ellers har det været en stor hjælp.
  • 18-09-2020
    Noterne til "Begreber i Samfundsfag" er ganske nyttige og fungerer som et udmærket værktøj til faget. N. Bock, KVUC..
  • 06-06-2022
    Givet af 1.g'er på STX
    Den har reddet min eksamen på C-niveau
  • 17-09-2020
    Givet af 3.g'er på STX
    luksus opgave