Begreber i Politik

Her finder du forklaringer af centrale begreber indenfor politik. Vi giver dig en kort og præcis gennemgang af begreberne. Du kan med fordel bruge gennemgangen, hvis du skal have styr på et begrebs definition. Hvis du har brug for en mere dybdegående forklaring, så linker vi til andre relevante kompendier, der kan hjælpe dig med at forstå alle aspekter af begrebet.

Assimilation

Du kan læse om assimilation her.

Autokrati

Autokrati er en styreform, hvor magthaverne udnævner sig selv. Auto betyder selv. I autokratier er magten typisk samlet ved en person eller ved en lille grupper. 

Der kan godt være valg i autokratier, men de vil typisk være manipuleret i en sådan grad, at magthaveren kontrollerer, hvem der bliver valgt. Denne type autokrati kaldes for et elektoralt autokrati.

Autokrati kaldes også diktatur.

Catch all-parti

Du kan læse mere om denne partitype her.

Class voter

En class voter er en vælger, der stemmer ud fra class voting. Det vil sige, at vedkommende stemmer på det parti som bedst varetager interesserne for vælgerens klasse.

Class voting

Class voting er en vælgeradfærdsteori. Ifølge teorien stemmer vælgerne på det parti, der bedst varetager interesserne for deres økonomiske klasse. 

Nogle mener, at denne teori vil få mindre betydning i takt med at klassetilhørsforhold får mindre betydning på grund af aftraditionaliseringen og individualiseringen. Andre mener, at klasse fortsat vil have stor betydning for, hvordan folk stemmer.

Columbia-skolen

Et andet navn for den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd.

Defensivt spin

Du kan læse mere om denne type spin her.

Deliberativt demokrati

Du kan læse om deliberativt demokrati her.

Deltagelsesdemokrati

Du kan læse om deltagelsesdemokrati her.

Demokrati

Et demokrati er en styreform, hvor magten kommer fra folket. Ordet demokrati betyder også folkestyre. Der findes forskellige slags demokratier.

Direkte demokrati

I et direkte demokrati træffes politiske beslutninger direkte af borgerne, f.eks. via folkeafstemninger.

Repræsentativt demokrati

I et repræsentativt demokrati vælger borgerne politikere, der skal repræsentere dem i parlamentet og tage beslutninger på deres vegne. Det hedder altså et repræsentativt demokrati, fordi de politiske beslutninger træffes af repræsentanter for borgerne. I Danmark har vi et repræsentativt demokrati.

Demokratiopfattelser

Deliberativt demokrati

Deliberativt demokrati er en demokratiopfattelse, der ligger tæt op af deltagelsesdemokratiet. I det deliberative demokrati er fokus på samtalen. Der stræbes efter at have en herredømmefri samtale. Det vil sige en samtale, hvor man kan nå til enighed, hvis man taler længe nok. Det kræver dog, at folk taler sandt, anerkender videnskabelige fakta og er villige til at lade sig overbevise.

En vigtig fortaler for det deliberative demokrati er Jürgen Habermas.

Deltagelsesdemokrati

Deltagelsesdemokratiet er en demokratiopfattelse, hvor man ser demokratiet som et ideal, der først er realiseret, når borgerne aktivt tager del i de politiske beslutninger, der vedrører dem. Ligesom i konkurrencedemokratiet kan borgerne i deltagelsesdemokratiet føre kontrol med de politiske ledere gennem val...