Begreber i Politik

Her finder du forklaringer af centrale begreber indenfor politik. Vi giver dig en kort og præcis gennemgang af begreberne. Du kan med fordel bruge gennemgangen, hvis du skal have styr på et begrebs definition. Hvis du har brug for en mere dybdegående forklaring, så linker vi til andre relevante kompendier, der kan hjælpe dig med at forstå alle aspekter af begrebet.

Assimilation

Du kan læse om assimilation her.

Autokrati

Autokrati er en styreform, hvor magthaverne udnævner sig selv. Auto betyder selv. I autokratier er magten typisk samlet ved en person eller ved en lille grupper. 

Der kan godt være valg i autokratier, men de vil typisk være manipuleret i en sådan grad, at magthaveren kontrollerer, hvem der bliver valgt. Denne type autokrati kaldes for et elektoralt autokrati.

Autokrati kaldes også diktatur.

Blokpolitik

En politisk blok er en gruppe af partier, der er beslægtet ideologisk eller er enige på en række politikområder. Enigheden i blokken gør det lettere at vedtage politik. Man snakker om blokpolitik, når en politisk blok vælger udelukkende at føre politik med de andre partier i blokken. Det vil sige, at man ikke inddrager oppositionspartier.

Blå blok

Blå blok er et begreb, der bruges til at omtale borgerlige partier i Danmark. Traditionelt set bestod blå blok af Venstre og Det Konservative Folkeparti. Siden er der kommet flere partier til. Man vil typisk også sige, at Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne er en del af blå blok.

Moderaterne vil sandsynligvis blive talt med i blå blok fremover.

Borgernes dagsorden

De emner som borgernes synes er vigtige.

Catch all-parti

Du kan læse mere om denne partitype her.

Cherry picking

At man udvælger og fremlægger de data, der bekræfter ens udsagn, men undlader data, som modsiger en.

Civilsamfund

Civilsamfundet er en betegnelse for de sociale netværk og fællesskaber i samfundet, der ikke er en del af staten eller markedet. Det kan eksempelvis være familien, den lokale håndboldklub og andelsforeninger.

Man snakker typisk om civilsamfundet i forbindelse til ideologierne, der har forskellige idéer om, hvor meget der skal være overladt til civilsamfundet og hvad staten skal varetage.

Class voter

En class voter er en vælger, der stemmer ud fra class voting. Det vil sige, at vedkommende stemmer på det parti som bedst varetager interesserne for vælgerens klasse.

Class voting

Class voting er en vælgeradfærdsteori. Ifølge teorien stemmer vælgerne på det parti, der bedst varetager interesserne for deres økonomiske klasse. 

Nogle mener, at denne teori vil få mindre betydning i takt med at klassetilhørsforhold får mindre betydning på grund af aftraditionaliseringen og individualiseringen. Andre mener, at klasse fortsat vil have stor betydning for, hvordan folk stemmer.

Columbia-skolen

Et andet navn for den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd.

Defensivt spin

Du kan læse mere om denne type spin her.

Deliberativt demokrati

Du kan læse om deliberativt demokrati her.

Deltagelsesdemokrati

Du kan læse om deltagelsesdemokrati her.

Demokrati

Et demokrati er en styreform, hvor magten kommer fra folket. Ordet demokrati betyder også folkestyre. Der findes forskellige slags demokratier.

Direkte demokrati

I et direkte demokrati træffes politiske beslutninger direkte af borgerne, f.eks. via folkeafstemninger.

Repræsentativt demokrati

I et repræsentativt demokrati vælger borgerne politikere, der skal repræsentere dem i parlamentet og tage beslutninger på deres vegne. Det hedder altså et repræsentativt demokrati, fordi de politiske beslutninger træffes af repræsentanter for borgerne. I Danmark har vi et repræsentativt demokrati.

Demokratiopfatte