Begreber i Politik

Her finder du forklaringer af centrale begreber indenfor politik. Vi giver dig en kort og præcis gennemgang af begreberne. Du kan med fordel bruge gennemgangen, hvis du skal have styr på et begrebs definition. Hvis du har brug for en mere dybdegående forklaring, så linker vi til andre relevante kompendier, der kan hjælpe dig med at forstå alle aspekter af begrebet.

Autokrati

Autokrati er en styreform, hvor magthaverne udnævner sig selv. Auto betyder selv. I autokratier er magten typisk samlet ved en person eller ved en lille grupper. 

Der kan godt være valg i autokratier, men de vil typisk være manipuleret i en sådan grad, at magthaveren kontrollerer, hvem der bliver valgt. Denne type autokrati kaldes for et elektoralt autokrati.

Autokrati kaldes også diktatur.

Class voter

En vælger, der stemmer efter class voting. Det vil sige, at vedkommende stemmer på det parti som bedst varetager interesserne for vælgerens klasse.

Class voting

Class voting er en vælgeradfærdsteori. Ifølge teorien stemmer vælgerne på det parti, der bedst varetager interesserne for deres økonomiske klasse. 

Nogle mener, at denne teori vil få mindre betydning i takt med at klassetilhørsforhold får mindre betydning på grund af aftraditionaliseringen og individualiseringen. Andre mener, at klasse fortsat vil have stor betydning for, hvordan folk stemmer.

Demokrati

Et demokrati er en styreform, hvor magten kommer fra folket. Ordet demokrati betyder også folkestyre. Der findes forskellige slags demokratier rundt om i verden.

Direkte demokrati

I et direkte demokrati træffes politiske beslutninger direkte af borgerne, f.eks. via folkeafstemninger.

Repræsentativt demokrati

I et repræsentativt demokrati vælger borgerne politikere, der skal repræsentere dem i parlamentet og tage beslutninger på deres vegne. Det hedder altså et repræsentativt demokrati, fordi de politiske beslutninger træffes af repræsentanter for borgerne. I Danmark har vi et repræsentativt demokrati.

Robert Dahl har opstillet fem kriterier, der skal indgå i et repræsentativt demokrati:

• Medbestemmelse: Borgerne skal have lige muligheder for at få indflydelse på politiske beslutninger inden politikerne træffer dem.
• Lighed i stemmeafgivelsen: Alle skal kunne stemme og hver stemme skal tælle lige meget.
• Fri adgang til nyhedskilder: Borgerne skal have mulighed for at få information fra forskellige informationskilder. Det sikres blandt andet via ytrings-, presse- og trykkefrihed.
• Kontrol med dagsordenen: Borgerne skal have mulighed for at sætte ting på dagsorden.
• Ingen udelukkelse af myndige: Ovenstående fire kriterier skal gælde for alle, der er myndige og har statsborgerskab

Demokratiopfattelser

Deliberativt demokrati

Deliberativt demokrati er en demokratiopfattelse, der ligger tæt op af deltagelsesdemokratiet. I det deliberative demokrati er fokus på samtalen. Der stræbes efter at have en herredømmefri samtale. Det vil sige en samtale, hvor man kan nå til enighed, hvis man taler længe nok. Det kræver dog, at folk taler sandt, anerkender videnskabelige fakta og er villige til at lade sig overbevise.

En vigtig fortaler for det deliberative demokrati er Jürgen Habermas.

Deltagelsesdemokrati

Deltagelsesdemokratiet er en demokratiopfattelse, hvor man ser demokratiet som et ideal, der først er realiseret, når borgerne aktivt tager del i de politiske beslutninger, der vedrører dem. Ligesom i konkurrencedemokratiet kan borgerne i deltagelsesdemokratiet føre kontrol med de politiske ledere gennem valghandlingen, men også ved at deltage i selve beslutningsprocessen. I deltagelsesdemokratiet er borgernes deltagelse central. Deltagelsen strækker sig udover valghandlingen. Folket bør også deltage i debatter, udvikle idéer til hvordan samfundet bør være samt melde sig ind i organisationer, såsom partier eller bestyrelser. På den måde er deltagelsen i denne demokratiopfattelse både et middel til at sikre demokratiet, men også et mål i sig selv, da deltagelsen har en udviklende og opdragende effekt på det enkelte menneske.

En vigtig fortaler for deltagelsesmokratiet er Hal Koch.

Konkurrencedemokrati

Konkurrencedemokratiet er en demokratiopfattelse, hvor man ser demokrati som et redskab til at vælge kompetente politiske leder, der repræsenterer folkets interesser. Borgerne kan udøve kontrol med deres ledere gennem borgernes stemmer. Man kan f.eks. Lade være med at stemme på et parti, hvis man er utilfreds med dem. I konkurrencedemokratiet er borgernes deltagelse i demokratiet begrænset til selve det at stemme ved valg. Det skyldes, at man mener, at borgernes deltagelse er et middel til at sikre et effektivt demokrati, fremfor et mål i sig selv.

En vigtig fortaler for konkurrencedemokratiet er Alf Ross.

Den fjerde statsmagt

Medierne bliver nogle gange omtalt som den fjerde statsmagt. Det vil sige, at medierne kontrollerer, at regeringen (den udøvende magt), Folketinget (den lovgivende magt) og domstolene (den dømmende magt) bruger deres magt i overensstemmelse med loven.

Den residuale velfærdsmodel

Den residuale velfærdsmodel er kendetegnet af en lav grad af omfordeling og ydelserne er målrettet de dårligst stillede i samfundet. Modellen bygger på et liberalt værdisæt og kan findes i lande som Storbritannien og USA.

Du kan læse mere om den residuale velfærdsmodel i vores kompendium om velfærdsstaten.

Den selektive velfærdsmodel

Den selektive velfærdsmodel sikrer befolkningens velfærd gennem obligatoriske forsikringer på arbejdsmarkedet. Det betyder, at det hovedsageligt er folk, der er i arbejde eller har været, som har adgang til velfærd. I selektive velfærdsstater lægges der stor vægt på familien og det forventes, at familien træder til, hvis nogen har brug for hjælp.

Du kan læse mere om modellen i vores kompendium om velfærdsstaten.

Den universelle velfærdsmodel

Den universelle velfærdsmodel er kendetegnet af en høj grad af omfordeling og at velfærdsydelserne er tilgængelige for alle. Modellen er særlig udbredt i Norden. Du kan læse mere om den universelle velfærdsmodel i vores kompendium om velfærdsstaten.

Downs model

Anthony Downs model handler om, at vælgere og partier er rationelle aktører. Det betyder, at vælgerne vil stemme på det parti, der bedst opfylder deres ønsker og at partierne vil forsøge at få så mange stemmer så muligt, så de kan få goderne ved regeringsmagten. Modellen vil føre til forskellige former for partiadfærd afhængig af, hvordan vælgernes holdninger fordeler og hvilket valgsystem, der i det pågældende land. En af Downs forudsigelser er den såkaldte medianvælgermodel. Du kan læse mere om Downs og medianvælgermodellen i vores kompendium om partiadfærd.

Eastons model

David Easton definerer politik som den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund. Hans model til at forklare det politiske system er bredt anvendt i verden. Eastons model består af elementerne input, det politiske system og output.

Input er borgernes krav til ny lovgivning samt deres støtte til det politiske system og styret. Det politiske system er der hvor borgernes krav bearbejdes af politikere. Politikerne vælger selv, hvilke krav de tager op. Det politiske system stiller også krav til sig selv. Det kaldes withinputs. Outputs er resultatet af politikernes forhandlinger i det politiske system. Outputs er altså de love og beslutninger politikerne vedtager. Samfundets aktører reagerer på det politiske systems outputs. Det kaldes feedback. 

Du kan se en illustration af Eastons model i vores noter om Politik.

Emneejerskab (Issue ownership)

At have emneejerskab betyder, at vælgerne mener at et bestemt parti har de bedste løsninger på et bestemt område. 

Fake news

Fake news er falske og usande nyheder. Du kan læse mere om fake news i vores...