Begreber i Politik
Her finder du forklaringer af centrale begreber indenfor politik. Vi giver dig en kort og præcis gennemgang af begreberne. Du kan med fordel bruge gennemgangen, hvis du skal have styr på et begrebs definition. Hvis du har brug for en mere dybdegående forklaring, så linker vi til andre relevante kompendier, der kan hjælpe dig med at forstå alle aspekter af begrebet.
- Assimilation
- Autokrati
- Catch all-parti
- Class voter
- Class voting
- Columbia-skolen
- Defensivt spin
- Deliberativt demokrati
- Deltagelsesdemokrati
- Demokrati
- Demokratiopfattelser
- Demokratisk magtopfattelse
- Den ansvarlige medborger
- Den demokratiske medborger
- Den dømmende magt
- Den fjerde statsmagt
- Den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd
- Den lovgivende magt
- Den residuale velfærdsmodel
- Den selektive velfærdsmodel
- Den udøvende magt
- Den universelle velfærdsmodel
- Den værdiorienterede medborger
- Direkte demokrati
- Direkte magt
- Downs model
- Eastons model
- Economic voting
- Egotropisk vælger
- Elektoralt autokrati
- Elektoralt demokrati
- Elitistisk magtopfattelse
- Emneejerskab (Issue ownership)
- Fake news
- Feminisme
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Fordelingspolitik
- Forholdstalsvalg
- Forvaltningen
- Framing
- Gatekeeper
- Globalisering
- Græsrodsbevægelse
- Ideologi
- Indirekte magt
- Institutionel magt
- Integrationstyper
- Interessefaktor
- Interesseorganisationer
- Issue voter
- Issue voting
- Kaare Strøms model
- Kartelparti
- Kernevælger
- Klasseparti/ masseparti
- Konkurrencedemokrati
- Konkurrencestat
- Konservatisme
- Liberalisme
- Liberalt demokrati
- Lobbyisme
- Lukket autokrati
- Magt som ressource
- Magtens tredeling
- Magtopfattelse
- Marginalvælger
- Markedsparti
- Marxisme
- Massemedier
- Medborgerskab
- Medborgerskabstyper
- Medialisering
- Medianvælgermodellen
- Mediernes dagsordensættende rolle
- Michigan-modellen
- Minimalistisk demokrati
- Modborger
- Molins model
- Nationalisme
- Negativ frihed
- Negativ parlamentarisme
- Neoliberalisme
- Newspeak
- Nyhedskriterier
- Nærhedsprincippet
- Offensivt spin
- Office-seeking
- Opinionsfaktor
- Parlamentarisk faktor
- Parlamentarisk styringskæde
- Parlamentarisme
- Partiadfærd
- Partiidentifikation
- Partiledereffekt
- Partityper
- Personfaktor
- Pluralistisk integration
- Pluralistisk magtopfattelse
- Policy-seeking
- Politisk dagsorden
- Politisk kommunikation
- Politisk meningsdannelse
- Politisk skillelinje
- Polyarki
- Populisme
- Positions-issue
- Positiv frihed
- Positiv parlamentarisme
- Priming
- Præsidentialisme
- Public service
- Rational choice
- Relationel magt
- Repræsentativt demokrati
- Retningsprincippet
- Retrospektiv stemmeadfærd
- Segregation
- Semipræsidentialisme
- Skjult magt
- Socialdemokratisme
- Sociale medier
- Socialisme
- Socialliberalisme
- Sociologisk vælgeradfærdsteori
- Sociotropisk vælger
- Spin
- Spindoktor
- Statsborgerskab
- Strukturel magt
- Symbolsk magt
- Valens-issues
- Velfærdsstat
- Volatilitet
- Vote-seeking
- Vælgeradfærd
- Vælgertyper
- Værdipolitik
- Ydre faktorer
- Ældrebyrde
Assimilation
Du kan læse om assimilation her.
Autokrati
Autokrati er en styreform, hvor magthaverne udnævner sig selv. Auto betyder selv. I autokratier er magten typisk samlet ved en person eller ved en lille grupper.
Der kan godt være valg i autokratier, men de vil typisk være manipuleret i en sådan grad, at magthaveren kontrollerer, hvem der bliver valgt. Denne type autokrati kaldes for et elektoralt autokrati.
Autokrati kaldes også diktatur.
Catch all-parti
Du kan læse mere om denne partitype her.
Class voter
En class voter er en vælger, der stemmer ud fra class voting. Det vil sige, at vedkommende stemmer på det parti som bedst varetager interesserne for vælgerens klasse.
Class voting
Class voting er en vælgeradfærdsteori. Ifølge teorien stemmer vælgerne på det parti, der bedst varetager interesserne for deres økonomiske klasse.
Nogle mener, at denne teori vil få mindre betydning i takt med at klassetilhørsforhold får mindre betydning på grund af aftraditionaliseringen og individualiseringen. Andre mener, at klasse fortsat vil have stor betydning for, hvordan folk stemmer.
Columbia-skolen
Et andet navn for den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd.
Defensivt spin
Du kan læse mere om denne type spin her.
Deliberativt demokrati
Du kan læse om deliberativt demokrati her.
Deltagelsesdemokrati
Du kan læse om deltagelsesdemokrati her.
Demokrati
Et demokrati er en styreform, hvor magten kommer fra folket. Ordet demokrati betyder også folkestyre. Der findes forskellige slags demokratier.
Direkte demokrati
I et direkte demokrati træffes politiske beslutninger direkte af borgerne, f.eks. via folkeafstemninger.
Repræsentativt demokrati
I et repræsentativt demokrati vælger borgerne politikere, der skal repræsentere dem i parlamentet og tage beslutninger på deres vegne. Det hedder altså et repræsentativt demokrati, fordi de politiske beslutninger træffes af repræsentanter for borgerne. I Danmark har vi et repræsentativt demokrati.
Demokratiopfattelser
Deliberativt demokrati
Deliberativt demokrati er en demokratiopfattelse, der ligger tæt op af deltagelsesdemokratiet. I det deliberative demokrati er fokus på samtalen. Der stræbes efter at have en herredømmefri samtale. Det vil sige en samtale, hvor man kan nå til enighed, hvis man taler længe nok. Det kræver dog, at folk taler sandt, anerkender videnskabelige fakta og er villige til at lade sig overbevise.
En vigtig fortaler for det deliberative demokrati er Jürgen Habermas.
Deltagelsesdemokrati
Deltagelsesdemokratiet er en demokratiopfattelse, hvor man ser demokratiet som et ideal, der først er realiseret, når borgerne aktivt tager del i de politiske beslutninger, der vedrører dem. Ligesom i konkurrencedemokratiet kan borgerne i deltagelsesdemokratiet føre kontrol med de politiske ledere gennem val...