Begreber i Politik

Her finder du forklaringer af centrale begreber indenfor politik. Vi giver dig en kort og præcis gennemgang af begreberne. Du kan med fordel bruge gennemgangen, hvis du skal have styr på et begrebs definition. Hvis du har brug for en mere dybdegående forklaring, så linker vi til andre relevante kompendier, der kan hjælpe dig med at forstå alle aspekter af begrebet.

§20-spørgsmål

Et §20-spørgsmål er et spørgsmål, der omhandler en ministers holdning til eller opfattelse af en konkret sag. Alle Folketingets medlemmer kan stille §20-spørgsmål til regeringens ministre. 

Assimilation

Du kan læse om assimilation her.

Autokrati

Autokrati er en styreform, hvor magthaverne udnævner sig selv. Auto betyder selv. I autokratier er magten typisk samlet ved en person (kaldes en autokrat) eller ved en lille grupper. 

Der kan godt være valg i autokratier, men de vil typisk være manipuleret i en sådan grad, at magthaveren kontrollerer, hvem der bliver valgt. Denne type autokrati kaldes for et elektoralt autokrati.

Autokrati kaldes også diktatur.

Beslutningsfasen

I denne del af lovgivningsprocessen bliver lovforslaget præsenteret i Folketinget. Her skal det behandles af tre omgange over minimum 30 dage, før det kan vedtages.

Beslutningsforslag

Et beslutningsforslag er en anmodning fra Folketinget om, at regeringen skal fremsætte et lovforslag om et emne. Beslutningsforslag behandles i Folketingssalen ligesom lovforslag. Dog skal de kun behandles to gange, før de kan vedtages. Hvis beslutningsforslaget vedtages, skal ministeren på det pågældende område fremsætte et lovforslag.

Betænkning

En betænkning er en rapport, som et af Folketingets udvalg udformer som en del af lovgivningsprocessen. Rapporten indeholder oplysninger om udvalgets behandling af lovforslaget og eventuelle ændringsforslag.

Blokpolitik

En politisk blok er en gruppe af partier, der er beslægtet ideologisk eller er enige på en række politikområder. Enigheden i blokken gør det lettere at vedtage politik. Man snakker om blokpolitik, når en politisk blok vælger udelukkende at føre politik med de andre partier i blokken. Det vil sige, at man ikke inddrager oppositionspartier.

Blå blok

Blå blok er et begreb, der bruges til at omtale borgerlige partier i Danmark. Traditionelt set bestod blå blok af Venstre og Det Konservative Folkeparti. Siden er der kommet flere partier til. Man vil typisk også sige, at Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne er en del af blå blok.

Moderaterne vil sandsynligvis blive talt med i blå blok fremover.

Borgerliste

En liste med kandidater til et kommunal- eller regionsvalg, som ikke repræsenterer et parti. Borgerlister opstår typisk som en protest mod de etablerede partier. 

Borgernes dagsorden

De emner som borgernes synes er vigtige.

Borgmester

Borgmesteren er formand for kommunalbestyrelsen eller byrådet og har ansvaret for at forberede og lede møder.

Bykonge

En betegnelse for en borgmester, der har siddet meget længe. Det er et uformelt begreb og der findes derfor ikke en fast grænse for, hvornår man har siddet længe nok til at blive kaldt bykonge.

Catch all-parti

Du kan læse mere om denne partitype her.

Centraladministrationen

En betegnelse for de embedsmænd, der sidder i den statslige administration.

Centralisering

Centralisering betyder, at opgaver eller ansvar koncentreres hos få personer eller få myndigheder. Det er eksempelvis centralisering, når man laver supersygehuse fremfor at have flere små sygehuse.

Cherry picking

At man udvælger og fremlægger de data, der bekræfter ens udsagn, men undlader data, som modsiger en.

Civilsamfund

Civilsamfundet er en betegnelse for de sociale netværk og fællesskaber i samfundet, der ikke er en del af staten eller markedet. Det kan eksempelvis være familien, den lokale håndboldklub og andelsforeninger.

Man snakker typisk om civilsamfundet i forbindelse til ideologierne, der har forskellige idéer om, hvor meget der skal være overladt til civilsamfundet og hvad staten skal varetage.

Class voter

En class voter er en vælger, der stemmer ud fra class voting. Det vil sige, at vedkommende stemmer på det parti som bedst varetager interesserne for vælgerens klasse.

Class voting

Class voting er en vælgeradfærdsteori. Ifølge teorien stemmer vælgerne på det parti, der bedst varetager interesserne for deres økonomiske klasse. 

Nogle mener, at denne teori vil få mindre betydning i takt med at klassetilhørsforhold får mindre betydning på grund af aftraditionaliseringen og individualiseringen. Andre mener, at klasse fortsat vil have stor betydning for, hvordan folk stemmer.

Clearingsaftaler

Clearingsaftaler er uformelle aftaler mellem folketingsgrupperne, der gør det muligt at gennemføre afstemninger i Folketinget uden alle medlemmer er til stede. I p...