Begreber i Politik
Her finder du forklaringer af centrale begreber indenfor politik. Vi giver dig en kort og præcis gennemgang af begreberne. Du kan med fordel bruge gennemgangen, hvis du skal have styr på et begrebs definition. Hvis du har brug for en mere dybdegående forklaring, så linker vi til andre relevante kompendier, der kan hjælpe dig med at forstå alle aspekter af begrebet.
- Assimilation
- Autokrati
- Catch all-parti
- Class voter
- Class voting
- Columbia-skolen
- Defensivt spin
- Deliberativt demokrati
- Deltagelsesdemokrati
- Demokrati
- Demokratiopfattelser
- Demokratisk magtopfattelse
- Den ansvarlige medborger
- Den demokratiske medborger
- Den fjerde statsmagt
- Den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd
- Den residuale velfærdsmodel
- Den selektive velfærdsmodel
- Den universelle velfærdsmodel
- Den værdiorienterede medborger
- Direkte demokrati
- Direkte magt
- Downs model
- Eastons model
- Economic voting
- Egotropisk vælger
- Elitistisk magtopfattelse
- Emneejerskab (Issue ownership)
- Fake news
- Feminisme
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Fordelingspolitik
- Forholdstalsvalg
- Forvaltningen
- Framing
- Gatekeeper
- Globalisering
- Græsrodsbevægelse
- Ideologi
- Indirekte magt
- Institutionel magt
- Integrationstyper
- Interessefaktor
- Interesseorganisationer
- Issue voter
- Issue voting
- Kaare Strøms model
- Kartelparti
- Kernevælger
- Klasseparti/ masseparti
- Konkurrencedemokrati
- Konkurrencestat
- Konservatisme
- Liberalisme
- Lobbyisme
- Magt som ressource
- Magtens tredeling
- Magtopfattelse
- Marginalvælger
- Markedsparti
- Massemedier
- Medborgerskab
- Medborgerskabstyper
- Medialisering
- Medianvælgermodellen
- Mediernes dagsordensættende rolle
- Michigan-modellen
- Modborger
- Molins model
- Nationalisme
- Negativ frihed
- Neoliberalisme
- Newspeak
- Nyhedskriterier
- Nærhedsprincippet
- Offensivt spin
- Office-seeking
- Opinionsfaktor
- Parlamentarisk faktor
- Parlamentarisk styringskæde
- Parlamentarisme
- Partiadfærd
- Partiidentifikation
- Partiledereffekt
- Partityper
- Personfaktor
- Pluralistisk integration
- Pluralistisk magtopfattelse
- Policy-seeking
- Politisk dagsorden
- Politisk kommunikation
- Politisk meningsdannelse
- Politisk skillelinje
- Populisme
- Positions-issue
- Positiv frihed
- Priming
- Præsidentialisme
- Public service
- Rational choice
- Relationel magt
- Repræsentativt demokrati
- Retningsprincippet
- Retrospektiv stemmeadfærd
- Segregation
- Semipræsidentialisme
- Skjult magt
- Socialdemokratisme
- Sociale medier
- Socialisme
- Socialliberalisme
- Sociologisk vælgeradfærdsteori
- Sociotropisk vælger
- Spin
- Spindoktor
- Statsborgerskab
- Strukturel magt
- Symbolsk magt
- Valens-issues
- Velfærdsstat
- Volatilitet
- Vote-seeking
- Vælgeradfærd
- Vælgertyper
- Værdipolitik
- Ydre faktorer
- Ældrebyrde
Assimilation
Du kan læse om assimilation her.
Autokrati
Autokrati er en styreform, hvor magthaverne udnævner sig selv. Auto betyder selv. I autokratier er magten typisk samlet ved en person eller ved en lille grupper.
Der kan godt være valg i autokratier, men de vil typisk være manipuleret i en sådan grad, at magthaveren kontrollerer, hvem der bliver valgt. Denne type autokrati kaldes for et elektoralt autokrati.
Autokrati kaldes også diktatur.
Catch all-parti
Du kan læse mere om denne partitype her.
Class voter
En class voter er en vælger, der stemmer ud fra class voting. Det vil sige, at vedkommende stemmer på det parti som bedst varetager interesserne for vælgerens klasse.
Class voting
Class voting er en vælgeradfærdsteori. Ifølge teorien stemmer vælgerne på det parti, der bedst varetager interesserne for deres økonomiske klasse.
Nogle mener, at denne teori vil få mindre betydning i takt med at klassetilhørsforhold får mindre betydning på grund af aftraditionaliseringen og individualiseringen. Andre mener, at klasse fortsat vil have stor betydning for, hvordan folk stemmer.
Columbia-skolen
Et andet navn for den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd.
Defensivt spin
Du kan læse mere om denne type spin her.
Deliberativt demokrati
Du kan læse om deliberativt demokrati her.
Deltagelsesdemokrati
Du kan læse om deltagelsesdemokrati her.
Demokrati
Et demokrati er en styreform, hvor magten kommer fra folket. Ordet demokrati betyder også folkestyre. Der findes forskellige slags demokratier.
Direkte demokrati
I et direkte demokrati træffes politiske beslutninger direkte af borgerne, f.eks. via folkeafstemninger.
Repræsentativt demokrati
I et repræsentativt demokrati vælger borgerne politikere, der skal repræsentere dem i parlamentet og tage beslutninger på deres vegne. Det hedder altså et repræsentativt demokrati, fordi de politiske beslutninger træffes af repræsentanter for borgerne. I Danmark har vi et repræsentativt demokrati.
Robert Dahl har opstillet fem kriterier, der skal indgå i et repræsentativt demokrati:
- Medbestemmelse: Borgerne skal have lige muligheder for at få indflydelse på politiske beslutninger inden politikerne træffer dem.
- Lighed i stemmeafgivelsen: Alle skal kunne stemme og hver stemme skal tælle lige meget.
- Fri adgang til nyhedskilder: Borgerne skal have mulighed for at få information fra forskellige informationskilder. Det sikres blandt andet via ytrings-, presse- og trykkefrihed.
- Kontrol med dagsordenen: Borgerne skal have mulighed for at sætte ting på dagsorden.
- Ingen udelukkelse af myndige: Ovenstående fire kriterier skal gælde for alle, der er myndige og har statsborgerskab
