Begreber i Politik
Her finder du forklaringer af centrale begreber indenfor politik. Vi giver dig en kort og præcis gennemgang af begreberne. Du kan med fordel bruge gennemgangen, hvis du skal have styr på et begrebs definition. Hvis du har brug for en mere dybdegående forklaring, så linker vi til andre relevante kompendier, der kan hjælpe dig med at forstå alle aspekter af begrebet.
- Assimilation
- Autokrati
- Blokpolitik
- Blå blok
- Borgernes dagsorden
- Catch all-parti
- Cherry picking
- Civilsamfund
- Class voter
- Class voting
- Columbia-skolen
- Defensivt spin
- Deliberativt demokrati
- Deltagelsesdemokrati
- Demokrati
- Demokratiopfattelser
- Demokratisk magtopfattelse
- Den ansvarlige medborger
- Den demokratiske medborger
- Den dømmende magt
- Den fjerde statsmagt
- Den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd
- Den lovgivende magt
- Den politiske dagsorden
- Den politiske kampagne
- Den residuale velfærdsmodel
- Den selektive velfærdsmodel
- Den udøvende magt
- Den universelle velfærdsmodel
- Den værdiorienterede medborger
- Det post-faktuelle samfund
- Direkte demokrati
- Direkte magt
- Downs model
- Eastons model
- Economic voting
- Effektteorier
- Egotropisk vælger
- Elektoralt autokrati
- Elektoralt demokrati
- Elitistisk magtopfattelse
- Emneejerskab (Issue ownership)
- Fake news
- Feminisme
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Fordelingspolitik
- Forholdstalsvalg
- Forvaltningen
- Framing
- Gatekeeper
- Globalisering
- Græsrodsbevægelse
- Ideologi
- Identitetspolitik
- Indirekte magt
- Institutionel magt
- Integrationstyper
- Interessefaktor
- Interesseorganisationer
- Issue-mapping
- Issue voter
- Issue voting
- Kaare Strøms model
- Kakerlakteori
- Kanyleteori
- Kartelparti
- Kernevælger
- Klasseparti/ masseparti
- Kognitiv dissonans
- Konkurrencedemokrati
- Konkurrencestat
- Konservatisme
- Liberalisme
- Liberalt demokrati
- Lobbyisme
- Lukket autokrati
- Magt som ressource
- Magtens tredeling
- Magtopfattelse
- Marginalvælger
- Markedsparti
- Marxisme
- Massemedier
- Medborgerskab
- Medborgerskabstyper
- Medialisering
- Medianvælgermodellen
- Mediernes dagsorden
- Mediernes dagsordensættende rolle
- Medier som hyrdehund
- Medier som jagthund
- Medier som redningshund
- Medier som skødehund
- Medier som vagthund
- Michigan-modellen
- Minimalistisk demokrati
- Modborger
- Molins model
- Nationalisme
- Negativ frihed
- Negativ parlamentarisme
- Neoliberalisme
- Newspeak
- Nyhedskriterier
- Nærhedsprincippet
- Offensivt spin
- Office-seeking
- Opinionsfaktor
- Parlamentarisk faktor
- Parlamentarisk styringskæde
- Parlamentarisme
- Partiadfærd
- Partiidentifikation
- Partiledereffekt
- Partityper
- Personfaktor
- Pluralistisk integration
- Pluralistisk magtopfattelse
- Polarisering
- Policy-seeking
- Politisk dagsorden
- Politisk kommunikation
- Politisk meningsdannelse
- Politisk skillelinje
- Polyarki
- Populisme
- Positions-issue
- Positiv frihed
- Positiv parlamentarisme
- Priming
- Proaktivt spin
- Præsidentialisme
- Public service
- RAS-modellen
- Rational choice
- Reaktivt spin
- Referencemodellen
- Relationel magt
- Repræsentativt demokrati
- Retningsprincippet
- Retrospektiv stemmeadfærd
- Rød blok
- Segregation
- Semipræsidentialisme
- Skjult magt
- Socialdemokratisme
- Sociale medier
- Socialisme
- Socialliberalisme
- Sociologisk vælgeradfærdsteori
- Sociotropisk vælger
- Spin
- Spindoktor
- Statsborgerskab
- Strukturel magt
- Symbolsk magt
- To-trins-hypotesen
- Valens-issues
- Velfærdsstat
- Volatilitet
- Vote-seeking
- Vælgeradfærd
- Vælgertyper
- Værdipolitik
- Wedge issue
- Ydre faktorer
- Ældrebyrde
Assimilation
Du kan læse om assimilation her.
Autokrati
Autokrati er en styreform, hvor magthaverne udnævner sig selv. Auto betyder selv. I autokratier er magten typisk samlet ved en person eller ved en lille grupper.
Der kan godt være valg i autokratier, men de vil typisk være manipuleret i en sådan grad, at magthaveren kontrollerer, hvem der bliver valgt. Denne type autokrati kaldes for et elektoralt autokrati.
Autokrati kaldes også diktatur.
Blokpolitik
En politisk blok er en gruppe af partier, der er beslægtet ideologisk eller er enige på en række politikområder. Enigheden i blokken gør det lettere at vedtage politik. Man snakker om blokpolitik, når en politisk blok vælger udelukkende at føre politik med de andre partier i blokken. Det vil sige, at man ikke inddrager oppositionspartier.
Blå blok
Blå blok er et begreb, der bruges til at omtale borgerlige partier i Danmark. Traditionelt set bestod blå blok af Venstre og Det Konservative Folkeparti. Siden er der kommet flere partier til. Man vil typisk også sige, at Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne er en del af blå blok.
Moderaterne vil sandsynligvis blive talt med i blå blok fremover.
Borgernes dagsorden
De emner som borgernes synes er vigtige.
Catch all-parti
Du kan læse mere om denne partitype her.
Cherry picking
At man udvælger og fremlægger de data, der bekræfter ens udsagn, men undlader data, som modsiger en.
Civilsamfund
Civilsamfundet er en betegnelse for de sociale netværk og fællesskaber i samfundet, der ikke er en del af staten eller markedet. Det kan eksempelvis være familien, den lokale håndboldklub og andelsforeninger.
Man snakker typisk om civilsamfundet i forbindelse til ideologierne, der har forskellige idéer om, hvor meget der skal være overladt til civilsamfundet og hvad staten skal varetage.
Class voter
En class voter er en vælger, der stemmer ud fra class voting. Det vil sige, at vedkommende stemmer på det parti som bedst varetager interesserne for vælgerens klasse.
Class voting
Class voting er en vælgeradfærdsteori. Ifølge teorien stemmer vælgerne på det parti, der bedst varetager interesserne for deres økonomiske klasse.
Nogle mener, at denne teori vil få mindre betydning i takt med at klassetilhørsforhold får mindre betydning på grund af aftraditionaliseringen og individualiseringen. Andre mener, at klasse fortsat vil have stor betydning for, hvordan folk stemmer.
Columbia-skolen
Et andet navn for den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd.
Defensivt spin
Du kan læse mere om denne type spin her.
Deliberativt demokrati
Du kan læse om deliberativt demokrati her.
Deltagelsesdemokrati
Du kan læse om deltagelsesdemokrati her.
Demokrati
Et demokrati er en styreform, hvor magten kommer fra folket. Ordet demokrati betyder også folkestyre. Der findes forskellige slags demokratier.
Direkte demokrati
I et direkte demokrati træffes politiske beslutninger direkte af borgerne, f.eks. via folkeafstemninger.
Repræsentativt demokrati
I et repræsentativt demokrati vælger borgerne politikere, der skal repræsentere dem i parlamentet og tage beslutninger på deres vegne. Det hedder altså et repræsentativt demokrati, fordi de politiske beslutninger træffes af repræsentanter for borgerne. I Danmark har vi et repræsentativt demokrati.