Begreber i Sociologi

Her hjælper vi dig med at forstå de vigtigste begreber indenfor Sociologi. Klik på det sociologiske begreb du gerne vil læse mere om i indholdsfortegnelsen nedenfor.

Indhold

Acceleration af livets tempo

Acceleration af livets tempo er en ud af tre typer acceleration, der indgår i Hartmus Rosas begreb social acceleration. Acceleration af livets tempo betyder, at individets liv leves i et højere tempo end tidligere. Det kommer til udtryk ved, at individet aldrig føler, at det har nok tid.

Du kan læse mere om acceleration af livets tempo på siden om Rosa i vores kompendium om det senmoderne samfund.

Acceleration af social forandring

Acceleration af social forandring er en ud af tre typer acceleration, der indgår i Hartmuts Rosas begreb social acceleration. Acceleration af social forandring henviser til, at samfundet forandrer sig hurtigere end tidligere. Det ses f.eks. ved, at lovgivningen ofte ændrer sig og at folk sjældent er i det samme job i lang tid. Når samfundet konstant forandrer sig, så bliver individets erfaring værdiløs.

Du kan læse mere om acceleration af social forandring på siden om Rosa i vores kompendium om det senmoderne samfund.

Accelerationssamfundet

Hartmut Rosa mener, at det mest centrale træk i det senmoderne samfund er samfundets øgede hastighed. Derfor bruger han betegnelsen accelerationssamfundet om det senmoderne samfund.

Du kan læse mere om Rosas teori om accelerationssamfundet i vores kompendium om det senmoderne samfund

Adskillelse af tid og rum

Adskillelse af tid og rum er en af Giddens' fem centrale tendenser i det senmoderne samfund. Adskillelse af tid og rum betyder to ting. For det første betyder det, at vi kan kommunikere med andre uanset, hvor vi er og hvor de er. For det andet betyder det, at vi kan kommunikere med andre uanset om de er klar til at kommunikere med os på det tidspunkt. Du kan f.eks. sende en snap til din ven på Snapchat uanset om de er på Snapchat i det sekund du sender snappet. Man kan altså kommunikere forskudt af hinanden. Ligeledes kan man kommunikere selvom man bor i hvert sit land.

Du kan læse en detaljeret forklaring af adskillelsen af tid og rum i Studienets kompendium om Giddens.

Affortryllelse

Affortryllelse er Max Webers begreb for, at religion, myter og overtro gradvist får en mindre betydning i samfundet. Ifølge Weber skyldes affortryllelsen hovedsageligt, at målrationaliteten vinder ind i samfundet.

Aftraditionalisering

Aftraditionalisering betyder, at traditioner får mindre betydning. Traditioner skal forstås i bred forstand. Det vil sige, at traditioner er normer, skikke, rutiner og værdier, der gives videre fra en generation til den næste. En tradition kan f.eks. være, at man skal giftes i en kirke. I det senmoderne samfund kan man stadig blive gift i en kirke, men man kan også blive gift alle mulige andre steder, såsom på rådhuset eller i ens baghave. 

Aftraditionalisering er en af de fem centrale tendenser som Giddens fremhæver ved det senmoderne samfund. Du kan læse mere om tendensen i vores kompendium om Giddens.

Aktør

En aktør er en handlende enhed. Begrebet bruges hovedsageligt om individet, men kan også bruges om stater og grupper.

Anerkendelse

Anerkendelse er ifølge Axel Honneth nødvendig for at individet kan udvikle sin identitet. Han skelner mellem tre anerkendelsessfærer:

  1. Den private sfære: Her får individet anerkendelse gennem kærlighed og omsorg fra dets familie. Denne type anerkendelse giver individet selvtillid. Hvis individet bliver udsat for fysisk misbrug og omsorgssvigt i den private sfære, så udvikler individet ikke selvtillid.
  2. Den retslige sfære: Her får individet anerkendelse gennem rettigheder. Denne type anerkendelse sikrer, at individet udvikler selvagtelse. Hvis individet bliver udelukket fra en række rettigheder, så mister individet selvagtelse.
  3. Den solidariske sfære: Her får individets anerkendelse for dets bidrag til samfundet. Denne type anerkendelse giver individet selvværd. Individet kan miste dets selvværd, hvis individet udsættes for ydmygelse, tab af status og mobning.

Alle tre typer anerkendelse er nødvendige for at individet kan udvikle sin identitet.

Anomi

Anomi er Emilié Durkheims begreb for normsammenbrud. Det vil sige, at de gældende normer, traditioner og værdier opløses. Durkheim mener, at anomi opstår som konsekvens af økonomiske kriser, arbejdsløshed og nedbrydning af traditionelle fællesskaber.

Backstage

Erving Goffman bruger en scenemetafor til at beskrive, hvordan mennesker interagerer. Når individet er et sted, hvor det ikke behøver at optræde, fx i sit hjem, så er individet backstage. Det er backstage, at individet kan slappe af og lade op.

Basis

Basis er Karl Marx' begreb for et samfunds produktionsmåde.  Det vil sige, hvordan produktionen i et samfund er organiseret på, herunder hvilke produktionsmidler der er til rådighed og hvem der ejer produktionsmidlerne. Marx mener, at basis er afgørende for, hvilke idéer, der er fremtrædende i samfundet; det Marx kalder overbygning

Bourgeoisiet

Bourgeoisiet er Karl Marx' navn for dem, der ejer produktionsmidlerne i samfundet, det vil sige kapitalejerne. Marx mener, at kapitalejerne udnytter lønarbejderne, da de får mere værdi ud af lønarbejdernes arbejdskraft end de betaler for arbejdskraften. 

Chancelighed

En situation, hvor der ikke er forskel på ens livschancer uanset, hvilken social gruppe man kommer fra. Der er ikke chancelighed i dagens Danmark. Chancelighed er derfor et ønske om at udjævne de forskelle, der er mellem social grupper og dermed mindske chanceuligheden.

Chanceulighed

Der er forskel på, hvilke muligheder man har for at klare sig godt i livet alt afhængig af, hvilken social gruppe man kommer fra. Det kaldes chanceulighed, da man ikke har de samme chancer for at få en god uddannelse, få et godt job eller have et godt helbred.

Demografi

Demografi er en beskrivelse af, hvordan befolkningen er sammensat, hvordan befolkningen forandrer sig og hvad årsagerne er. Demografi handler typisk om dødelighed, fertilitet, forventet levealder, indvandring og udvandring.

Den fjerde statsmagt

Medierne bliver nogle gange omtalt som den fjerde statsmagt. Det vil sige, at medierne kontrollerer, at regeringen (den udøvende magt), Folketinget (den lovgivende magt) og domstolene (den dømmende magt) bruger deres magt i overensstemmelse med loven.

Den teknologiske acceleration

Den teknologiske acceleration er en ud af tre typer acceleration, der indgår i Hartmuts Rosas begreb social acceleration. Rosa mener, at samfundet er kendetegnet af social acceleration. Den teknologiske acceleration henviser til den teknologiske udvikling. Det vil sige den hurtige udvikling der har været inden for teknologi. Rosa fremhæver især områderne: 

  • Transport. Vi kan komme hurtigere fra a til b end nogensinde før.
  • Produktion. Opfindelsen af maskiner og robotter gør produktionen mere effekt.
  • Kommunikation. Takket være telefonen og internettet kan vi komme i kontakt med hinanden uanset hvor vi er.

Du kan læse mere om den teknologiske acceleration på siden om Hartmut Rosa i vores kompendium om det senmoderne samfund.

Det moderne samfund

Det moderne samfund var fremtrædende i Danmark fra omkring 1850 til ca. 1970. Samfundet var præget af industrialisering og urbanisering. Den teknologiske udvikling gjorde det muligt at effektivisere landbruget, hvilket frigjorde en stor mængde arbejdskraft. Samtidig gjorde teknologien også samlebåndsproduktion muligt, hvilket skabte et stort behov for arbejdskraft i byerne. 

Du kan læse mere på siden om det moderne samfund i vores Giddens kompendium.

Det senmoderne samfund

Det senmoderne samfund er den samfundstype vi har i dagens Danmark. Denne samfundstype har været dominerende siden ca. 1970. Det senmoderne samfund er stærkt præget af aftraditionalisering, individualisering og store teknologiske fremskridt, såsom fly og internettet. 

Forskellige samfundsfaglige teoretikere fremhæver forskellige ting ved det senmoderne samfund. Det kan du læse mere om i vores kompendium om det senmoderne samfund. Giddens er kendt for at have opfundet begrebet "det senmoderne samfund. Du kan læse hans karakteristisk af det senmoderne samfund i vores Giddens kompendium.

Det traditionelle samfund

Det traditionelle samfund var den samfundstype, der dominerede i Danmark før 1850. Det var et landbrugssamfund, hvor traditioner havde stor betydning. Individet fulgte i sine forældres fodspor og livet fulgte årstidernes gang.

Læs mere på siden om det traditionelle samfund i kompendiet om Anthony Giddens.

Diskurs

En diskurs er en måde at tale om et bestemt fænomen på. Michel Foucault mener, at diskurser ændrer sig over tid. Noget vi anser for sandt eller rigtigt nu var måske forkert på et andet tidspunkt.

Ekkokammer

Et ekkokammer er en gruppe på sociale medier, der består af mennesker, som har det samme verdensbillede og de samme holdninger. I gruppen bekræfter de hinanden i deres holdninger. Sociale medier kritiseres nogle gange for at bestå af ekkokamre, hvor man aldrig møder modsatrettede synspunkter.

Ekspertsystemer

Ekspertsystemer er en ud af to udlejringmekanismer, der udlejrer sociale relationer. Ekspertsystemer er systemer og institutioner, der bygger på kompleks viden. Det kan f.eks. være en kommune. Individer bruger ekspertsystemer, fordi verden er så kompleks, at det enkelte menneske ikke kan sætte sig ind i alting. Ekspertsystemerne rummer den viden i stedet for individet.

Ekspertsystemer er et...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind