Genre

Genre betyder ’type eller kategori af tekst’. Der findes både meget brede og meget smalle genrer i Engelsk. F.eks. er digt en bred genrebetegnelse, som vi overordnet set kan bruge om alle tekster skrevet på vers. Omvendt er sonet en smal genrebetegnelse, som udelukkende kan bruges om digte med et helt særligt antal verslinjer og et bestemt rimmønstre.

En tekstanalyse kan af og til involvere en analyse af genren, fordi genren kan have stor betydning for, hvordan vi opfatter teksten. Det skyldes, at forskellige genrer bruger forskellige virkemidler, og at vi ofte har nogle bestemte forventninger til en bestemt genre. Vi har f.eks. forskellige forventninger til en spillefilm og en dokumentar eller til en kærlighedsroman og en kogebog.

Du kan både analysere genretræk i skønlitteratur, sagprosa, medietekster, malerier, film osv. Det gælder typisk om at finde den genrebetegnelse, som dækker teksten bedst og derefter beskrive og analysere de genretræk, vi finder i teksten. Markante brud på vores forventninger til genren kan også være interessante at analysere.

Studienets analysevejledninger kan hjælpe dig med at analysere genren i forskellige typer tekster: