Personer og miljø

Det lyriske jeg kan ikke slå sig til tåls med et almindeligt liv

Digtet er fortalt af et lyrisk jeg. Der står aldrig direkte, at det lyriske jeg er en mand. Men eftersom jeget tænker, at han kan få en kone og slå sig ned som savskærer, antager vi, at det er en mand. Især i betragtning af at digtet er skrevet for over 100 år siden, hvor kønsrollerne var mere traditionelle end i dag.

Det lyriske jeg betragter sig selv som en person med en vis intellektuel kapacitet. Det ser vi bl.a. i følgende citat fra strofe 3:

Hvorfor er min Skæbne gaaet i staa her?
Skal jeg flygte fra Regnen og Aandsfortærelsen
i Danmark, Indien og Japan
for at regne inde og raadne i Memphis,
Tennessee, U.S.A.?

At noget er åndsfortærende, betyder, at det er intetsigende og kedeligt og derfor åndeligt sløvende. Det lyriske jeg mener altså, at der er åndeligt sløvende i både Danmark, Indien og Japan. Ved at nævne en række meget forskellige steder på kloden, antyder jeget, at det er svært for ham at finde et sted i verden, hvor hans ånd ikke bliver ødelagt. Det må siges at være en ret arrogant holdning at have.

Herudover virker han kritisk og negativ i sin generelle indstilling til livet. I strofe 5 omtaler han bl.a. livet sådan:

Og hvorfor bliver jeg ved at betale mit Kontingent
til denne plebejiske Kneippkur af en Tilværelse!

På almindeligt dansk betyder sætningen, at han stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor han bliver ved med at holde sig i live. Selve livet beskriver han som ”denne plebejiske Kneippkur af en Tilværelse”. En kneippkur er en vandkur, som blev opfundet af en tysk præst (der hed Sebastian Kneipp) i midten af 1800-tallet. At noget er plebejisk betyder, at det er...