Billedsprog

Der er både metaforer og sammenligninger i digtet

Der bruges ofte metaforer i digte. En metafor fremstiller noget, som om det var noget andet. Det gør metaforen ved at overføre betydning fra ét betydningsområde til et andet. Dét område, der overføres betydning fra, kan vi kalde billedplanet. Dét område, der overføres betydning til, kalder vi realplanet.

I ”Paa Memphis Station” er der mange metaforer, fx i strofe 4:

Og nu dages det. Lyset siver glædesløst
ind over dette vaade Fængsel.

”[D]ette vaade Fængsel“ er en metafor for togstationen, hvor jeget er ’fanget’ og ikke kan komme videre på sin rejse.

Det område, der overføres betydning fra, er fængslet, og derfor er fængslet her billedplanet. Når ordet ’fængsel’ nævnes, ser vi automatisk et fængsel for os. Vi får også de associationer, der hører til et fængsel: Indespærring, ensomhed, tvang og straf. De associationer overføres til realplanet, som er togstationen. Lige pludselig forbindes togstationen med de samme associationer som fængslet.

Egentlig er jeget ’fanget’ på togstationen, fordi hans tog er forsinket pga. en ulykke. Men når der står ”dette vaade Fængsel”, så tilfører det en ekstra dimension til metaforen. Det gør nemlig, at vi får indtryk af, at jeget er indespærret på togstationen pga. regnen. Det regner så massivt, at det føles som om, at regnen lukker jeget inde på togstationen.

Det billede udbygges lidt senere i den samme strofe, hvor ”et evigt Gitter af Regn” omtales. Her ser vi for os, hvordan det regner så kraftigt, at regnen nærmest udgør et gitter rundt om togstationen, som spærrer jeget inde. På den måde bliver fængselsmetaforen udbygget og uddybet.

Andre eksempler på metaforer i digtet er ”Syndflodsfavn” (strofe 10) og ”Præmie af Lumpenhed” (strofe 12).

Mississippifloden sammenlignes med en danser

Der er også mange sammenlig...