Ordforklaringer
”Høstgildet” er skrevet for over 70 år siden. Teksten handler om livet på landet i gamle dage og rummer derfor en del ord og udtryk, der kan være vanskelige at forstå i dag. Desuden er der en del indforståede referencer til Bibelen.
For at gøre det nemmere at forstå ”Høstgildet” har vi derfor lavet denne liste med ordforklaringer. Ordforklaringerne kan bruges, når du læser novellen første gang, men du kan også vende tilbage til dem, når du bliver i tvivl om et ords eller et udtryks betydning i din analyse.
Det er også muligt at slå ord op på www.ordnet.dk, hvor der både er ordbøger til nyt og ældre sprog. Nogle ord har ændret betydning, så det er altid bedst at slå op i den ordbog, der passer med novellens tid. Du kan også finde viden om ords betydning ved at søge bredere, men husk at se kritisk på de informationer, du finder. Ordene i novellen skal først og fremmest give mening i den sammenhæng, de indgår i.
Høstgildet: fest, der holdes for at fejre, at høsten er færdig
Mikkelsaften: aftenen inden mikkelsdag, 29. september. Mikkelsdag var en helligdag, hvor man fejrede ærkeenglen Mikael og høsten. Du kan læse mere om mikkelsaften i afsnittet med baggrundsinformation
Bodsskygge: en skygge, der signalerer den synd, der er blevet begået på gården. En bod er en straf, der pålægges én efter, at man har syndet. At gøre bod er at angre og fortryde den synd, man har begået
Straatage: tag af halmstrå eller tagrør
Klarsynede: Synske, særligt opmærksomme personer
Tyende: de tjenende på gården, der er underordnet gårdejeren, tjenestefolk
sagesløse: uskyldige
et fuldt Liv: et helt liv
Stuelænge: lang fløj på gård, der er indrettet til beboelse. I de andre længer var der dyr, redskaber og forråd fra høsten
Stegers: rum på en gård, hvor der laves mad, altså hvor der steges
ilede: løbede, skyndte sig
knitrende: afgivende små, skarpe lyde
brættet op: smøget op
svære: tunge, kraftige
Barsel: fødsel
for: løb, skyndte sig
Folkestue: stuen, hvor tjenestefolkene opholder sig
Tællelys: et lys fremstillet af talgfedt. Talgfedt stammer fra kirtler i huden på et dyr. Fedtet formes til et lys, hvor det sættes en snor i midten, der kan brænde
Dram: et lille glas stærk alkohol (et ’shot’)
Kørekarle: kuske, dvs. personer der kører vogne trukket af dyr
Gammeløl: øl, der har ligget længe for at blive syrlig og stærkt
Brændevin: stærk spiritus, der kan være lavet af korn, bær, kartofler, ris mm.
nærgaaende: pågående, trænger sig på med seksuelle tilnærmelser
Røgteren: personen, der sørger for dyrene på en gård
Spasen: spøgen, legen, det morsomme
raadede: styrede,...