Komposition

Kaldes også opbygning.

Handlingen er bygget op som et lineært forløb

”Høstgildet” er bygget op som et lineært forløb. Det vil sige, at novellen har en begyndelse, midte og slutning, hvor historien forløber kronologisk uden hop frem og tilbage i tiden. Novellen begynder dog med en præsentation, hvor vi befinder os lang tid efter selve historien. Fortælleren gør det klart, at historien om Jens Otto er frygtelig, men at den er blevet reduceret til ”et Snakkens Krydder og et Erindringens Peberkorn” efter mange år.

Derefter bevæger vi os ind i historien, der herfra udspiller sig lineært og i kronologisk orden. Historien begynder på gården, hvor vi får at vide, at røgteren forsøger at drikke Jens Otto fuld, mens præsten forbereder sin tale. Jens Otto dør, og præsten følger Jens Ottos far hjem for derefter at gå hjem til sig selv. Det er den del af novellen, vi kan kalde for hoveddelen, hvor vendepunkterne også finder sted. Til sidst går præsten ud til Jens Ottos forældre igen og trøster dem. Det er novellens slutning.

Opbygningen af novellen er næsten et omvendt eventyr. Typisk har eventyr en hjem-ude-hjem-komposition, hvor helten begynder hjemme, tager ud på eventyr for til sidst at finde hjem igen. I ”Høstgildet” følger vi præsten, der er ude på gården, hjemme ved sin kone og så ude ved Jens Ottos forældre. Hjemmefasen er meget lærerig for præsten i ”Høstgildet”, ligesom ude-fasen ofte er lærerig for helten i eventyr.

Vi siger, at ”Høstgildet” er bygget op som et lineært forløb, selvom det ikke passer helt. Novellen begynder nemlig i nutiden, mens selve historien foregår i fortiden. Det vil sige, at der i begyndelsen ligger en ramme om historien. Vi vender dog ikke tilbage til den ramme i slutningen af novellen, hvilket ellers er typisk for rammefortællinger. Det er derfor mest præcist at sige, at ”Høstgildet” er bygget op som et lineært forløb, selvom kompositionen også kan minde lidt om en rammefortælling.

Der sker ingen spring i tid i novellen, men der sker flere hop i sted: Fx er der i begyndelsen et krydsklip mellem folkestuen, hvor røgteren drikker Jens Otto fuld, og øverstestuen, hvor præsten skal til at holde tale. Vi hopper fra det ene sted til det andet lige, når der sker en vigtig handling, og det gør, at novellens komposition føles fortættet og intens.

Virkning

Det lineære forløb gør, at ”Høstgildet” virker realistisk. Det er nemmere ved at følge med i handlingen, fordi den ikke ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind